Økonomi
TEMA: Effektiviseringer i regionerne
Kort fortalt om regionernes økonomi
Benchmarking
Marked, udbud og konkurrence
Udgifter og finansiering
Økonomiaftaler
Analyser
Økonomisk Vejledning
Nyhedsbrevet Økonomisk Vejledning
Økonomisk Vejledning 2013
Økonomisk Vejledning 2012
Økonomisk Vejledning 2011
Økonomisk Vejledning 2010
Økonomisk Vejledning 2009
Økonomisk Vejledning 2008
Økonomisk Vejledning 2007
Økonomisk Vejledning 2006
Regionernes bidrag til finansiering af Hospitalsstandardiseret Mortalitetsrate (HSMR) i 2010
Aftale om regionernes økonomi i 2011
Aktivitetspuljen 2011
Bevilling til Dansk Selskab for Patientsikkerhed 2010
Bevilling til Dansk Selskab for Patientsikkerhed 2011
Bloktilskud 2010
Bruger- og pårørendeundersøgelser i psykiatrien
Finansiering af 330 ekstra praktikpladser i regionerne
Finansiering af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP)
Finansiering af pladser på sikrede institutioner for børn og unge
Finansiering af udmøntede midler til Infrastruktur for klinisk kræftforskning 2010
Finansiering af udmøntede midler til Intrastruktur for klinisk kræftforskning 2011
Fornyet præmieordning for praktikpladser
Konto 1.10.01 Sygehuse
Konto 1.10.01 Sygehuse
Generelle tilskud til regionerne i 2010 og 2011 lov- og cirkulæreprogram
Kommunal medfinansiering 2011
Lovprogram 2010-2011
Oversigt over finanslovsaftaler 2011
Pris- og lønudviklingen 2009-2011
Pulje til mindre vedligeholdelsesprojekter på sygehusene
Regionernes bidrag til indsats mod stigmatisering af psykisk sygdom
Regionernes bidrag til Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område 2010
Regionernes bidrag til De Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser 2010
Regionernes bidrag til de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i 2011
Regionernes bidrag til Den Danske Kvalitetsmodel i 2010
Regionernes bidrag til Det Nationale Indikatorprojekt 2011
Regionernes bidrag til driften af Lægehåndbogen
Regionernes bidrag til jobportalerne i sundhedsvæsnet i 2010
Regionernes bidrag til MedCom VII i 2010
Regionernes bidrag til Patobanken i 2010
Regionernes bidrag til Regionernes Sundheds-it Organisation
Regionernes bidrag til reorganisering af infrastrukturen på kvalitetsområdet i 2011
Regionernes bidrag til sundhed.dk i 2010
Samarbejdsprojekt om forebyggelse af forveksling af slanger, katetre m.v.
Sundheds-it i økonomiaftalen for 2011
Udligningsordning vedr. bløderbehandling
Tilskud til parykker
Regionernes bidrag til Det Nationale Indikatorprojekt 2010
Publikationer og høringssvar
 
 
 
 
 
 

Fornyet præmieordning for praktikpladser

Folketinget vedtog den 28. oktober 2010 Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) (L 36).

Lovændringen indebærer en forlængelse i hele 2011 af den forhøjede AER-præmieringsordning, der blev indført i forbindelse med ”Aftale om flere praktikpladser i 2010” mellem regeringen, KL og Danske Regioner indgået i november 2009 (jf. tidligere økonomisk vejledning herom ”Finansiering af 330 ekstra praktikpladser i regionerne”).

Lovændringen ændrer ikke det fastsatte måltal for ekstra praktikpladser i regionerne på 330 i 2010 jf. denne aftale, men der indføres med lovændringen nye præmieringstakster for aftaler indgået efter den 15. november 2010. Lovændringen har derfor betydning for finansiering af de praktikpladser, der indgås i resten af indeværende år (fra 15. november og året ud) som følge af trepartsaftalerne og praktikpladsaftalen for 2010. Regionerne skal således være opmærksomme på mulighederne for at benytte den nye præmieringsordning i relation til oprettelse af ekstra praktikpladser i resten af 2010 i overensstemmelse med disse aftaler. 

Lovændringen betyder, at regionerne kan få op til 20.000 kroner ekstra i præmieringsbonus fra AER for uddannelsesaftaler, der indgås fra 15. november 2010 og i resten af 2010, set i forhold til bestemmelserne i den hidtidige præmieringsordning. Dette er forudsat, at selve uddannelsesforløbet starter senest tre måneder efter, at uddannelsesaftalen er indgået. 

Den største forhøjelse af præmieringen sker på de længste uddannelsesforløb (over to år). For social- og sundhedsassistentelever vil præmieringen ligge på op til 7.000 kroner højere end i den nuværende ordning. 

Initiativet udmønter dele af regeringens udspil ”Flere praktikpladser i 2011” (8. oktober 2010). Det fremgår heraf, at regeringen bl.a. gennem præmie- og bonusordningen vil skaffe flere praktikpladser i 2011. Eventuelle nye måltal for ekstra praktikpladser i regionerne i 2011 i forhold til den allerede indgåede trepartsaftale forudsætter en politisk forhandling og aftale mellem regeringen og Danske Regioner herom.

Lovændringen kan findes på:

http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20101/lovforslag/L36/som_vedtaget.htm

Forhøjet præmieringstakst
Med lovændringen gives der op til 70.000 kroner per uddannelsesaftale. De 70.000 kroner udbetales som en præmie på 6.000 kroner per måned i de tre første måneder, hvor eleven er i praktik, dvs. 18.000 kroner per elevansættelse. Hertil kommer en bonus på op til 52.000 kroner, der falder i fire lige store rater efter prøvetidens udløb og såfremt uddannelsesaftalen fortsat er i kraft. De tre første rater falder i intervaller på 90 dage regnet fra første rates udbetaling. Den fjerde rate falder 630 dage efter prøvetidens udløb.   

Størrelsen af præmieringsbonussen afhænger dermed af uddannelsens tilrettelæggelse. Da længden af erhvervsuddannelsernes uddannelsesforløb varierer, er længden af uddannelsesaftalerne også forskellige alt efter, hvilken uddannelse pågældende elev tager. Det betyder, at det ikke umiddelbart er muligt at opnå det fulde beløb for alle uddannelsesaftaler. For social- og sundhedsassistentelever vil præmieringen således umiddelbart ligge på op til 7.000 kroner højere end i den nuværende ordning.

Desuden kan bonussen med den nye præmieringsordning blive lavere for visse uddannelser i 2011 i forhold til i 2010. 

I tabellen neden for vises størrelsen af bonus for de erhvervsuddannelser, hvor inden for der indgås flest uddannelsesaftaler i regionerne.

Tabel 1. Størrelse af præmie og bonus for aftaler indgået 15. november 2010 – 31. december 2011

 Uddannelsestype og -længde  Præmie (kr.) Bonus (kr.)  Præmie + bonus i alt (kr.) 
   Prøvetid 1. rate  2. rate  3. rate  4. rate   
   30 dage 60 dage 90 dage  90 dage efter prøvetid 180 dage efter prøvetid 270 dage efter prøvetid 630 dage efter prøvetid  
   6.000 6.000 6.000 13.000  13.000 13.000 13.000 70.000 

 SOSU-assistent (1 år og 8 mdr. – trin 2)

18.000 13.000  13.000 13.000   57.000
 Lægesekretær (4 år) 18.000 13.000 13.000 13.000 13.000 70.000
Serviceassistent (2 år – trin 1+2) 18.000 13.000 13.000 13.000 13.000 70.000
Serviceassistent (6 mdr. – trin 2) 18.000 13.000       31.000
Ernæringsassistent (3 år – trin 1+2) 18.000 13.000 13.000 13.000 13.000 70.000
Ernæringsassistent (1 år og 6 mdr. – trin 2) 18.000 13.000 13.000 13.000   57.000

Som det fremgår af ovenstående vil størrelsen af bonus bl.a. afhænge af, hvorvidt uddannelsesaftalen gælder for den samlede uddannelse (trin 1 og 2) eller alene for f.eks. trin 2. Desuden skal der tages højde for, at der også i flere tilfælde gives merit til elever på baggrund af relevant erhvervserfaring eller anden uddannelse, så uddannelsestiden afkortes i forhold til uddannelsens oprindelige længde. Dette vil også kunne medføre en lavere bonus.  

Præmie og bonus kommer oven i det almindelige løntilskud fra AER. 

Parallelle præmieringsordninger i resten af 2010
Den nuværende præmieringsordning er gældende for aftaler indgået i perioden 5. november 2009 til 31. december 2010, mens den forlængede præmieringsordning gælder for alle aftaler indgået i perioden 15. november 2010 til den 31. december 2011. De to præmieringsordninger vil således fungere parallelt i perioden 15. november 2010 til 31. december 2010. For aftaler, der indgås i denne periode, samt for aftaler, der er indgået før den 15. november 2010, og hvor prøvetiden ikke er udløbet den 15. november 2010, kan arbejdsgiverne frit vælge mellem de to præmieringsordninger. 

Ved at vælge den nye præmieringsordning bliver det muligt at få udbetalt op til 20.000 kroner ekstra for de uddannelsesaftaler, der indgås i resten af 2010. Dette gælder for alle uddannelsesaftaler, herunder aftaler, der indgås i medfør af ”Aftale om flere praktikpladser i 2010”.    

3 måneders betingelse
En forudsætning for at få udbetalt både løntilskud, præmie og bonus er, at alle uddannelsesaftaler, der indgås i perioden fra den 15. november 2010 til den 31. december 2011, skal være påbegyndt senest 3 måneder efter, at aftalen er indgået.

Som det er nu, er der ingen ”bagkant” i forhold til at kunne opnå præmier for aftaler, hvor uddannelsen påbegyndes senere end tre måneder efter uddannelsesaftalen er indgået. Men med lovændringen omfattes også de uddannelsesaftaler, der indgås i perioden fra den 15. november 2010 til 31. december 2010, jf. Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og lov om erhvervsuddannelser (LOV nr. 1218 af 14/12/2009), som således skal påbegyndes senest 3 måneder efter, at aftalen er indgået for at medføre ret til bonus. 

Regionerne skal i den forbindelse være opmærksomme på de eventuelle udfordringer, det kan medføre. F.eks. i forhold til, hvornår erhvervsskolerne har optag og starter undervisning inden for de forskellige uddannelser, eller hvornår virksomheden har mulighed for at tage eleven i praktik.  

Øget arbejdsgiverbidrag til AER
Med lovændringen hæves det obligatoriske arbejdsgiverbidrag til AER midlertidigt med 290 kroner årligt per fuldtidsbeskæftiget i 1011-13, svarende til i alt 870 kroner over perioden (i 2011 pris- og lønniveau). Dette sker for at finansiere et forventet underskud på AER-ordningen som følge af øget træk på den hidtidige bonus- og præmieringsordning samt for at finansiere forhøjelsen af og ændringen af bonus og forlængelse af ordningerne om præmie og løntilskud. 

Ansøgningstidspunkt
Ansøgning om løntilskud, præmie og bonus skal indgives til AER senest 1 år efter, at arbejdsgiveren har opnået ret hertil.

Download vejledningspunktet i pdf

Senest opdateret  15-08-2011 af Charlotte Stryhn
Oprettet 22-11-2010 af Charlotte Stryhn

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kontakt

Lone Lund Pedersen
Chefrådgiver
T: 35 29 82 44
M: 29 17 08 99
lop@regioner.dk