Seminar om EU's Østersøstrategi
1. september 2009 afholdt Danske Regioner et seminar om EU's Østersøstrategi i samarbejde med Udenrigsministeriet, Baltic Development Forum og Europa-Kommissionen
Med Kommissionens forslag til en EU Strategi for Østersøregionen er der skabt en unik ramme for europæisk og regional integration. Der er behov for at se med friske øjne på samarbejdet i Danmarks nærområder, hvor man fra dansk side allerede har påtaget sig et stort ansvar for Østersøstrategiens gennemførelse.
Med henblik på at drøfte disse emner inviterede Danske Regioner, Baltic Development Forum, Udenrigsministeriet og EU-Kommissionens repræsentation i Danmark til et seminar den 1. september kl. 9.00-13.00.
Knud Andersen, Formand for Danske Regioners Internationale Udvalg, Uffe Ellemann-Jensen, Formand for Baltic Development Forum og Ruben Madsen fra Udenrigsministeriet indledte debatten. Derefter drøftede tre paneler innovation og det indre marked, energi og klima og transport og logistisk.
Over 120 mennesker deltog i seminaret i Eigtveds Pakhus, og der var repræsentanter fra både de lokale, regionale og nationale myndigheder, det private erhvervsliv samt uddannelsesinstitutioner og NGO'er.
Konklusioner fra seminaret (pdf)
Yderligere information om seminaret kan fås hos:
Konsulent Anette Prilow, tlf. 35298271, e-mail apr@regioner.dk
Senest opdateret
01-09-2009
af
Signe Andersen
Oprettet 03-03-2010
af
Signe Andersen