Bæredygtig oprensning

9.-10. november 2009, København. Danske Regioner var medarrangør af den internationale konference Green Remediation op til klimakonferencen i København i november 2009

Green Remediation er navnet for en bæredygtig måde at håndtere forureninger på. Det burde være en ubetinget god gerning at rydde op efter en forurening, men ofte kræver det et højt råstof- og energiforbrug at rense forureninger op.

En oprensning kan også efterlade en del affald, som så igen enten skal håndteres eller deponeres. Dette medfører bl.a. en øget CO2-udledning. Med andre ord: hvis opgaven bliver grebet forkert an, kan en lokal miljøforbedring bidrage til en global eller regional miljøforværring.

Formålet med konferencen er at udveksle de internationale erfaringer, der er opnået omkring bæredygtige oprensninger. Bevidstheden hos beslutningstagere og miljømedarbejdere over hele verden skal øges omkrig mere miljø- og klimavenlige løsninger – også når det er miljøopgaver, der løses.

I Danmark har regionerne opgaven med kortlægning og oprydning af jordforureninger. Regionerne er ved at udvikle et redskab til livscyklusvurdering til valg af de oprensningsmetoder, der ikke alene sikrer det lokale miljø, men som også giver den mindste CO2-udledning, det mindste affalds-problem og det laveste ressourceforbrug.

Konferencen er organiseret i et samarbejde mellem Videncenter for Jordforurening i Danske Regioner, Region Hovedstaden, Miljøstyrelsen, NIRAS, GEO, COWI, Rambøll og DMR.

Målgruppe
Beslutningstagere og medarbejdere med relation til oprensning af forurening.

Tid og sted
Mandag den 9. november 2009 og tirsdag den 10. november 2009, Ingeniørforeningens Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V

  
 

 

Senest opdateret  09-11-2009 af Signe Andersen
Oprettet 03-03-2010 af Signe Andersen

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kontakt

Christian Andersen
Seniorkonsulent
T: 35 29 81 75
M: 40 22 30 17
can@regioner.dk
 
 
 
 
 
 

RSS - emneord

Arrangement
Forurening