Det Medicinske Minefelt

Temadag om det medicinske patientforløb i fremtidens sundhedsvæsen arrangeret af Danske Regioner i samarbejde med Dansk Selskab for Intern Medicin

23. september 2010

Danske Regioner og Dansk Selskab for Intern Medicin afholdt i samarbejde en temadag om det medicinske patientforløb i fremtidens sundhedsvæsen. Der var tale om en decideret arbejdsdag, hvor særligt inviterede satte sig sammen for at debattere fremtidens udfordringer på området. Men også for at formulere konkrete anbefalinger, som blandt andet vil blive bragt videre ind i arbejdet omkring en national handleplan for den ældre medicinske patient.

Fotos fra konference

Temadagen indeholdt enkelte oplæg fra både faglige og økonomiske eksperter. Men var primært bygget op omkring arbejdssessioner under overskrifterne:

  • Kerneydelsen: Hvad er sygehuset og speciallægernes kerneydelse i forhold til det medicinske patientforløb?
  • Multisygdom: Hvad betyder det for den måde vi planlægger patientforløb og organiserer behandlingen på? Hvor mange pakker kan en patient indgå i?
  • De nye fælles akutmodtagelser og betydning for den medicinske afdeling og det medicinske patientforløb.
  • Ledelse og organisering: Hvordan skaber vi kvalitetsforbedringer gennem god ledelse – og uden at det nødvendigvis koster? Hvordan fastholder, motiverer og sikrer vi videreuddannelsen af personalet?
  • Sammenspillet med primærsektoren: Hvordan sikrer vi et godt samarbejde mellem de forskellige sektorer (sygehus, almen praksis og kommunerne)? Hvordan sikrer vi at specialistens kompetencer kan række ud over matriklen?
  • Vidensspredning: Hvordan bliver vi bedre til at dele de gode ideer og erfaringer? Hvad kan vi lære af udlandet?

Målgruppe
Ledende overlæger, nøglepersonale og praksiskonsulenter tilknyttet medicinske, geriatriske afdelinger og fælles akutmodtagelser. Repræsentanter fra de faglige selskaber for de intern medicinske grenspecialer (geriatri, reumatologi, nefrologi, endokrinologi, gastroenterologi og hepatologi, hæmatologi, infektionssygdomme, kardiologi og lungesygdomme), regionale embedsmænd og sygehusledere.

Se præsentationer fra dagen (klik på overskriften)

Velkomst ved Dansk Selskab for Intern Medicin (DSIM)
Thomas Gjørup, overlæge, dr.med., formand for DSIM

Aldring og de fremtidige udgifter til sundhed - en tikkende bombe under de medicinske afdelinger?
Thomas Bue Bjørnes, chefkonsulent, Det Økonomiske Råds Sekretariat

Multisygdom
Finn Breinholt Larsen, sundhedskonsulent, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland

Aktivitet og vækst på det medicinske område
Jes Søgaard, direktør, Dansk Sundhedsinstitut (DSI)

 

 

Senest opdateret  23-09-2010 af Charlotte Stryhn
Oprettet 06-07-2010 af Charlotte Stryhn

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kontakt

Charlotte Stryhn
Sekretær
T: 35 29 82 17
cst@regioner.dk
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

RSS - emneord

Arrangement
Sundhed