Danmark har brug for en mobilitetsplan
Danske Regioner opfordrer Infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede. En mobilitetsplan kan sikre, at trængselsproblemerne på de danske veje bekæmpes effektivt efter en samlet vision for fremtidens trafik. Det skriver Danske Regioner i et brev til Infrastrukturkomissionen og transportminister Carina Christensen den 17. december 2007
Infrastrukturkommissionen holder den 19. december 2007 sit afsluttende møde.
Meget tyder på, at Infrastrukturkommissionen ikke kommer med et samlet konkret bud på, hvordan man kan løse trængselsproblemerne. Kommissionen har ikke forholdt sig til hele transportområdets organisering og heller ikke til de økonomiske incitamenter, der kan reducere trængsel.
Danske Regioner foreslår, at der udarbejdes en national mobilitetsplan. Der er behov en plan, der sammentænker kollektiv trafik, fysisk planlægning, miljø, sundhed, erhvervslivets arbejdskraftbehov og trængsel.
Læs Danske Regioners udspil Danmark har brug for en mobilitetsplan (pdf)
Læs Danske Regioners brev til Infrastrukturkommissionen og transportminister Carina Christensen (pdf)
Senest opdateret
19-12-2007
Oprettet 08-03-2010