Danmarks nye sygehus-kort er på plads
Region Syddanmark fremlagde fredag den 2. november 2007 deres nye sygehusstruktur. Dermed har alle fem regioner fået vedtaget planerne for deres nye sygehusstrukturer
- Jeg er utrolig glad for forliget i Region Syddanmark. Med dette forlig er alle regioner nu kommet i mål med deres planer for en ny sygehusstruktur i Danmark. Regionerne har igennem hele forløbet være optaget af at skabe et sundhedsvæsen i absolut topklasse. Det kræver samling af specialer samt massive investeringer i sygehusbyggerier og nyt apparatur, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.
Han peger på, at regionerne med den nye sygehusstruktur har sat borgeren og fagligheden i centrum.
- Regionerne har nu tegnet stregerne til et sammenhængende sundhedsvæsen og skabt effektive løsninger på tværs af regionerne. Med en helt ny sygehusstruktur er grundlaget skabt for at bringe Danmark op i den absolutte top på sundhedsområdet, siger Bent Hansen.
Oversigt over regionernes sygehusstruktur
Når sygehusplanerne er ført ud i livet, vil antallet af akutsygehuse i de forskellige regioner være fordelt på følgende måde:
Region Hovedstaden: 4 store akutsygehuse + Rigshospitalet
Region Midtjylland: 5 akutsygehuse
Region Nordjylland: 3 akutsygehuse
Region Sjælland: 4 akutsygehuse + 2 specialsygehuse
Region Syddanmark: 5 akutsygehuse
I de enkelte regioner vil der dertil blive etableret specialsygehuse og nærsygehuse, som også i forskelligt omfang vil modtage akutte patienter.
Hent de fem regioners sygehusstrukturplaner her:
Senest opdateret
02-11-2007
af
Lars Herning
Oprettet 08-03-2010
af
Lars Herning