Danske Regioners første kommentar til regeringsgrundlaget

Statsminister Anders Fogh Rasmussen præsenterede den 22. november 2007 regeringsgrundlaget for den kommende regeringsperiode. Danske Regioner regner med at økonomiaftalen fra juni står ved magt

- Generelt er der mange fornuftige elementer i regeringsgrundlaget, men formuleringerne om nyt sygehusbyggeri adskiller sig på centrale områder fra den aftale, som Danske Regioner i juni indgik med regeringen, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner og fortsætter:

- Vi undrer os over, at ekspertpanelet, som følger investeringerne i sygehusvæsenet skal kunne anmode regionerne om alternative forslag til de enkelte sygehusprojekter, og det er nyt med en målsætning om 50 procents nybyggeri.

- Vi regner med, at regeringen vil tage initiativ til en dialog om, hvad der ligger i regeringsgrundlaget. Vores udgangspunkt er, at økonomiaftalen mellem Danske Regioner og regeringen fra juni måned står ved magt, siger Bent Hansen.

Senest opdateret  22-11-2007
Oprettet 08-03-2010

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

RSS - emneord

Folketing
Regering