Nyt forslag til direktiv om arbejdstid

I sidste uge blev EU’s beskæftigelsesministre enige om et nyt arbejdstidsdirektiv. Det betyder, at regionernes arbejdstidsaftaler er i overensstemmelse med EU-lovgivningen

EU kom i sidste uge et skridt videre i en flerårig strid om arbejdstid, da EU’s beskæftigelsesministre blev enige om et nyt arbejdstidsdirektiv.

Enigheden betyder, at der fremover vil blive skelnet mellem to typer arbejdstimer ved vagt på tjenestestedet – nemlig aktive og inaktive timer. De inaktive timer tælles ikke med i antallet af arbejdstimer. Dermed sikres det, at regionernes arbejdstidsaftaler er i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Af ministrenes forslag fremgår det fortsat, at en ansat højst må arbejde 48 timer i gennemsnit om ugen. Timetallet kan dog hæves til 60, hvis det vedtages ved lov, eller hvis arbejdsmarkedets parter indgår aftale herom.

- For regionerne er det helt essentielt, at der er blevet fundet en løsning på problematikken omkring arbejdstid. Vi har varmt støttet indførelsen af den såkaldte inaktive tid, der sikrer, at vores overenskomster med eksempelvis lægerne fortsat vil være i overensstemmelse med EU-reguleringen. Vi er lettede og glade for, at der nu endelig sker fremskridt i forhandlingerne om direktivet, og håber på, at Europa-Parlamentet vil støtte op om ministrenes forslag, siger Kristian Ebbensgaard, formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN).

Striden om arbejdstidsdirektivet opstod som følge af to afgørelser fra EF-domstolen. Domstolen gav læger medhold i, at den samlede vagtperiode skulle medregnes i arbejdstiden, også selvom lægerne aldrig blev tilkaldt i vagtperioden, og dermed kunne hvile under vagten. Dommene førte til, at en række EU-lande, herunder Danmark, formentlig ikke overholder det nuværende direktiv. Med det nye direktiv elimineres risikoen for en retssag i EF-domstolen, der kunne føre til, at de danske overenskomster blev underkendt – særligt overenskomsterne i sundhedssektoren.

Danmark er i øvrigt ikke det eneste medlemsland, der har problemer i forhold til det nuværende direktiv. Det vurderes, at hvis der ikke findes en løsning, er der 22-23 lande, som Kommissionen vil blive nødsaget til at lægge sag an mod, hvilket ikke er holdbart.

Inden direktivet endeligt kan vedtages skal det som led i den fælles beslutningsprocedure til 2. høring i Europa-Parlamentet, som kan vende tommelfingeren op eller ned til ministrenes forslag.

Senest opdateret  16-06-2008
Oprettet 08-03-2010