Ny EU-strategi for Østersøregionen
I holdningspapir til EU’s nye Østersøstrategi hedder det blandt andet at strategien skal suppleres med en konkret handlingsplan og at lande og regioner uden for EU skal med i processen
EU-Kommissionen er i gang med at udarbejde en Østersø-strategi, der fokuserer på fire mål: Økonomisk velstand, et rent miljø, tilgængelighed og attraktivitet og sikkerhed.
Danske Regioner tovholder på holdningspapir
Danske Regioner er medlem af organisationen BSSSC, som er et politisk netværk for Østersøregioner, og er ved regionsrådsmedlem Knud Andersen fra Region Hovedsta-den tovholder på udarbejdelsen af et holdningspapir til EU’s Østersøstrategi. Holdningspapiret er udarbejdet sammen med fem andre Østersøorganisationer: Baltic Development Forum, Baltic Sea Islands Network, Euroregion Baltic, CPMR Baltic Sea Commission og Union of Baltic Cities.
Ikke EU-lande skal involveres
De vigtigste budskaber i holdningspapiret er, at Østersø-strategien skal suppleres med en konkret handlings- og implementeringsplan og at ikke EU-lande og regioner skal involveres i processen. Der foreslås desuden otte indsats-områder, der relaterer sig til EU-Kommissionens fire mål.
I september blev holdningspapiret præsenteret for EU-Kommissionen. Det blev godt modtaget og EU-Kommissionen udtrykte ønske om at fortsætte dialogen med de involverede organisationer. Derfor skal Danske Regioner i regi af BSSSC have endnu et møde med EU-Kommissionen i november, hvor konkrete flagskibsprojek-ter og en model for implementering skal diskuteres.
Koordinering og samarbejde er nødvendigt
Fokus er på samarbejdet mellem organisationerne. Ved at lave et fælles holdningspapir vil organisationerne i BSSSC vise, hvor vigtigt det er at samarbejde om udviklingen i Østersøregionen, og at koordinering mellem de mange ak-tører og indsatser er nødvendig.
Østersøstrategien skal vedtages i juni 2009.
Læs mere:
Senest opdateret
11-11-2008
Oprettet 08-03-2010