Regionerne vil skabe et nyt akutsystem
Tryghed, sammenhæng og øget kvalitet i behandlingen. Det er omdrejningspunkterne i det omfattende udspil til et nyt akutsystem, som Danske Regioners bestyrelse vedtog den 17. december 2009
- Vi vil med udspillet skabe en langt bedre sammenhæng i akutsystemet. Det nuværende system er ikke optimalt. Der er simpelthen for mange siloer, som fungerer med hver sin selvstændige logik, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.
Et telefonnummer for hele landet
Et bærende element i det nye udspil er oprettelsen af en døgnåben akuttelefon - med et fælles telefonnummer for hele landet - som skal tage sig af lettere sygdomstilfælde, mens borgeren stadig skal ringe 112 i livstruende situationer. De to numre har naturligvis mulighed for at stille videre til hinanden, hvis borgeren ringer forkert.
På akuttelefonen vil borgere, som har brug for akut hjælp, altid hurtigt blive mødt af kompetent sundhedsfagligt personale. Fagpersonalet vil med det samme kunne vurdere, rådgive eller henvise borgerne til det relevante akuttilbud, som eksempelvis fælles akutmodtagelse, akutklinik eller hjemmesygepleje. Med et sådant system er der aldrig tvivl om, hvem der har ansvaret for, at borgerne får den rette hjælp på det rette tidspunkt.
- Når vi etablerer akuttelefonen, er hjælpen fra fagfolkene aldrig længere væk end et telefonopkald. For regionerne handler det med udspillet om at skabe et trygt og sammenhængende system, hvor borgerne ikke overlades til sig selv. I dag risikerer patienterne at falde mellem to stole, og der er lange ventetider, siger Bent Hansen.
Bedre kvalitet i behandlingen – specialisterne i front
I det nye udspil fokuseres der også på at forbedre behandlingen, når borgerne møder op på selve sygehuset. Her vil de blive mødt af en kompetent sygeplejerske, som hurtigt vurderer skadens eller sygdommens omfang. Herefter placeres borgerne i forskellige behandlingsforløb, som sikrer, at hver patient modtager den rette behandling til den rette tid. Og i hele forløbet er det en speciallæge, som er ansvarlig for, at den rette behandling faktisk finder sted.
- For at dette nye system kan fungere ordentligt, lægger vi i udspillet op til, at lægevagten som selvstændig system ophører. Det vil sige, at de funktioner, der i dag varetages af lægevagten, integreres fysisk og organisatorisk med sygehusenes akutmodtagelser og underlægges deres ledelse, siger Bent Hansen, og fortsætter:
- På den måde skal de praktiserende læger - sammen med andet sundhedsfagligt personale - også i fremtiden behandle borgere med lettere skader, samtidig med at de kan trække på akutmodtagelsernes faglige kompetencer og udstyr. Og det sikrer omvendt også, at akutmodtagelserne kan trække på de praktiserende lægers kompetencer, så unødig ventetid undgås for patienterne.
Nærhed og tryghed
Det er dog ikke nok blot at opbygge akutsystemet omkring de store sygehuse. Der skal også tænkes i nære tilbud.
- For at sikre korte afstande og tryghed for borgerne skal vi opbygge nære behandlingstilbud i form af for eksempel skadeklinikker eller større lægehuse med akutfaciliteter, der organisatorisk er sammentænkt med de store akutberedskaber, siger Bent Hansen.
Han peger på, at kommunerne også spiller en central rolle i det fremtidige akutsystem.
- Det er nødvendigt, at de kommunale tilbud er til stede døgnet rundt, året rundt, for at det nye system kan være ét sammenhængende system. Kommunerne skal således levere akuttilbud med høj kvalitet, og regionerne skal uden videre kunne henvise til disse, når det vurderes at være relevant, siger Bent Hansen.
Han understreger, at regionerne naturligvis vil opstille klare mål for service og ventetider i det nye akutsystem.
- Vi er ikke blege for at opstille konkrete servicemål for blandt andet, hvor lang tid patienten maksimalt bør vente fra de møder op på den fælles akutmodtagelse, til de bliver tilset af en fagperson. Eller hvor lang svartid, der må være på akuttelefonen, siger Bent Hansen.
Læs mere:
Senest opdateret
17-12-2009
Oprettet 08-03-2010
