Nyt elektronisk værktøj kan måle medarbejdernes trivsel
Det nye elektroniske værktøj – Trivselsmeter – for offentlige arbejdspladser – kan måle trivslen blandt medarbejderne i regionerne
Er der en god stemning mellem dig og dine kolleger? Er dine arbejdsopgaver meningsfulde? Har du muligheder for at lære noget nyt gennem dit arbejde? Sådan lyder tre af de i alt 100 spørgsmål, som er indeholdt i det nyudviklede elektroniske værktøj Trivselsmeter – for offentlige arbejdspladser.
Ved hjælp af spørgsmål om trivsel og det psykiske arbejdsmiljø kan man måle trivslen på den enkelte arbejdsplads. Værktøjet kan samtidig udskrive rapporter og udarbejde handlingsplaner for, hvordan arbejdspladsen kan arbejde med trivslen. Det betyder samtidigt, at Trivselsmetret kan bruges, når det psykiske arbejdsmiljø skal kortlægges i forbindelse med arbejdspladsens APV (arbejdspladsvurdering).
I løbet af efteråret vil Trivselsmetret få flere funktionaliteter – blandt andet vil det blive muligt at lave sine egne benchmarkanalyser.
Trivselsmetret er udviklet for trepartsmidler.
Læs mere:
Senest opdateret
08-07-2009
Oprettet 08-03-2010