Ingen henvisninger til de private hospitaler på fem behandlingsområder

De private hospitaler har valgt at opretholde muligheden for at behandle patienter på syv ud af de 12 behandlingsområder, hvor Brancheforeningen for private hospitaler og klinikker (BPK) ikke har ønsket at indgå aftale om takster med Danske Regioner

Det er kun på fem behandlingsområder ud af de 12 områder, hvor der fortsat er uenighed mellem Danske Regioner og BPK om taksterne, at de private hospitaler ikke ønsker at behandle patienter.

At det kun er fem behandlingsområder hænger sammen med, at nogle af de private hospitaler gerne vil operere til de takster, som Danske Regioner har meldt ud. Det er således kun 33 ud af de 209 registrerede private hospitaler og klinikker, som har meldt tilbage til Danske Regioner, at de ikke vil acceptere de behandlingstakster, som Danske Regioner har meldt ud.

De fem områder, hvor patienterne ikke foreløbig kan blive henvist til operationer på de private hospitaler, hvis de har ventet længere end en måned på behandling i det offentlige, er; fedme, knæ-, galdeblære og prostataoperationer.

Henviste patienter behandles
Danske Regioner og BPK har indgået aftaler på over 95 procent af behandlingsområderne. De fleste patienter, som ønsker at gøre brug af det udvidede frie sygehusvalg, vil derfor fortsat kunne blive henvist til de private hospitaler. Og de patienter, som er blevet henvist inden den 8. februar til en fedme, knæ-, galdeblære eller prostataoperation, vil stadig blive opereret på et privathospital på det aftalte tidspunkt.

Alle patienterne vil – som hidtil – få tid til operationer på offentlige sygehuse. Akutte patienter vil heller ikke komme i klemme, da de altid vil blive behandlet med det samme på et offentligt sygehus.

Det er nu op til en voldgift at fastlægge taksterne for de 12 behandlingsområder, som der ikke er indgået aftale med BPK om. Det vil ske inden for fire uger.

Behandlingsområder, hvor patienterne på nuværende tidspunkt ikke kan vælge private tilbud:

  • fedme bypass operationer
  • fedme banding operationer
  • udvalgte typer af artroskopier I knæ
  • laparoskopisk galdeblære operationer
  • prostata laser operationer

Behandlingsområder, hvor de private hospitaler har valgt at operere til Danske Regioners takst:

  • Diskusprolaps-operation 2
  • Diskusprolaps-operation 3
  • Resektion af prostata, stat.
  • Større operationer på skulder og overarm
  • Mindre opertaioner på Skulder og overarm
  • Lår – Crusoperationer
  • Underben – Femuroperationer


Senest opdateret  08-02-2010 af Lars Herning
Oprettet 16-04-2010 af Lars Herning

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kontakt

Kristian Heunicke
Cheføkonom
T: 35 29 82 73
M: 20 67 92 29
khe@regioner.dk
Rikke Margrethe Friis
Kontorchef
T: 35 29 82 76
M: 29 17 02 71
rmf@regioner.dk
 
 
 
 
 
 

RSS - emneord

Økonomi