Regionerne effektiviserer for 2,6 milliarder kroner

Regionerne har med effektiviseringsplanen ”Mindre spild, mere sundhed” fremlagt en række ambitiøse politiske mål for, hvordan de i fællesskab kan frigive 2,6 milliarder kroner frem mod 2013

Fælles strategi for indkøb og logistik. Fælles anbefalinger af dyr medicin og fælles rabatter  på sygehusmedicin. Mindre administration. Benchmarking mellem regionerne på udvalgte områder.
 
Det er hovedområderne i de mål for effektiviseringer, som de fem regioner nu offentliggør. Tilsammen vil planen frigøre 2,6 milliarder kroner fra 2011 til 2013, som regionerne kan bruge til flere behandlinger og bedre kvalitet i behandlingen for patienterne. 
 
- Regionerne er allerede meget effektive, men den økonomiske situation og presset udefra betyder, at vi skal op i et endnu højere gear. Derfor har vi fremlagt en række ambitiøse politiske mål for effektiviseringer i sundhedsvæsenet. Vi skal blive bedre til at kigge på tværs af regionerne og indfri det potentiale, der er for effektiviseringer gennem øget samarbejde og inddragelse af fælles viden, siger Danske Regioners næstformand, Carl Holst, i forbindelse med at effektiviseringsplanen bliver offentliggjort. 
 
De fem regioner har allerede sat mange initiativer i værk for at effektivisere hver især. Filosofien i den fælles plan er, at der altid er grundlag for at blive endnu bedre. 
 
- Derfor løfter vi nu indsatsen op på et højere niveau, og det vil frigive 2,6 milliarder kroner ved målrettede centrale effektiviseringsinitiativer i de kommende tre år, siger Carl Holst.
 
Læs mere:

 

Senest opdateret  02-06-2010 af Thomas Skellund
Oprettet 02-06-2010 af Thomas Skellund

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kontakt

Carl Holst
Næstformand for Danske Regioner, regionsrådsformand
T: 76 63 11 10
M: 40 32 52 10
carl.holst@regionsyddanmark.dk
Kristian Heunicke
Cheføkonom
T: 35 29 82 73
M: 20 67 92 29
khe@regioner.dk
Inge Gleerup Jensen
Presserådgiver
T: 35 29 82 60
M: 40 20 28 24
igj@regioner.dk