Fortsat høj kvalitet i behandlingen af lungekræft

Det er lykkedes sygehusene at fastholde en kortere ventetid på at blive undersøgt og behandlet for lungekræft. Det viser den seneste opgørelse fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP)

Kvaliteten af behandlingen af lungekræft i Danmark er igennem de seneste år blevet væsentligt forbedret. Især er det lykkedes at nedbringe undersøgelses- og behandlingstiderne. Den seneste opgørelse fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) viser samlet set, at den positive tendens er fastholdt. Således er 67 procent af patienter, som i 2007 blev opereret for lungekræft i live to år efter operationen. Det er en stigning på syv procentpoint i forhold til de som blev opereret i 2005 og på fire procentpoint i forhold til de som blev opereret i 2006.
 
- Det er virkelig godt, at sygehusene har formået at holde fast i den høje kvalitet i behandlingen af lungekræft. Men vi kan stadig gøre det bedre. Afdelingerne og sygehusene skal fortsat lære af hinanden, så kvaliteten kan komme helt i top, siger Ulla Astman, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg.
 
Plads til at gøre det endnu bedre
For på trods af de seneste års markante fremgang, er der stadig plads til at gøre det endnu bedre. Målene for kvaliteten i behandlingen opstillet af NIP er i de nye tal endnu ikke opfyldt for nogle af de indikatorer, som opgør hvor lang tid der går, inden patienter med lungekræft kommer i behandling.
 
Formand for indikatorgruppen for lungekræft, overlæge, dr. med. Torben Palshof, Århus Sygehus, peger på, at et års overlevelsen for såvel de patienter som opereres, som for de der ikke tilbydes operation desværre ikke udviser forbedring i perioden 2008-2009. Dette skal sammenholdes med, at ventetiden ikke er forbedret i 2008 og 2009 efter en betydelig forbedring i 2007. Det er blandt andet fordi kapaciteten er presset på afdelingerne, der har med lungekræft at gøre. Men overlægen er ikke i tvivl om, at pakkeforløbene for kræft generelt har været gode for kræftområdet.
 
- Der er nu 32 kræftpakker, som skal trække på mange af de samme ressourcer. Hvis vi skal have en fortsat fremgang, kræver det blandt andet, at der er en vis overkapacitet for at undgå unødig ventetid til undersøgelse og behandling, siger han.

Læs mere:

Senest opdateret  27-05-2010 af Signe Vind
Oprettet 27-05-2010 af Signe Vind

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kontakt

Ulla Astman
Formand for Sundhedsudvalget, regionsrådsformand
T: 96 35 11 00
M: 30 23 64 54
ullaa@rn.dk
Josefina Krausing-Vinther
Chefrådgiver
T: 35 29 83 91
M: 29 17 08 95
jkv@regioner.dk
 
 
 
 
 
 

Læs også

Sund vækst • 23-04-2013
Udvidet frit sygehusvalg • 14-01-2013
Sikre fødsler netværket • 20-12-2012
Flere artikler RSS feed
 
 
 
 
 
 

RSS - emneord

Sundhed