Ligeløn på det regionale arbejdsmarked

Regeringens lønkommission har offentliggjort sin redegørelse. En væsentlig konklusion er, at der er ligeløn på det regionale arbejdsmarked

Lønkommissionen offentliggjorde den 28. maj 2010 sin redegørelse. Jens Stenbæk, formand for Danske Regioners Løn- og Personalepolitiske Udvalg hæfter sig ved fire punkter i Lønkommissionens redegørelse:

  • Der er ligeløn på det regionale arbejdsmarked
  • Uddannelse kan betale sig
  • Vi har et stærkt kønsopdelt arbejdsmarked
  • Der er barrierer i forhandlingssystemet - centralt og lokalt
Danske Regioner noterer sig, at Lønkommissionens redegørelse nu overdrages til overenskomstparterne.

- Vi vil aktivt tage initiativ til, at vi sammen med lønmodtagerorganisationerne på det regionale område og i tæt samarbejde med regionerne får gennemført de relevante eftersyn på vores område, siger Jens Stenbæk.

Danske Regioners tre fokus-områder
Danske Regioner vil have fokus på tre områder i det videre arbejde:

  • Det kønsopdelte arbejdsmarked må udfordres
Kommissionens redegørelse får Danske Regioner til at sætte fokus på problemstillingerne omkring det meget kønsopdelte arbejdsmarked. Et mål om et ligeligt antal mænd og kvinder på det regionale arbejdsmarked er et langt sejt træk, men Danske Regioner vil aktivt gå ind i arbejdet for et mindre kønsopdelt arbejdsmarked.

  • Aftale- og forhandlingssystemet skal i højere grad fremme opgavevaretagelsen
De lokale muligheder i forhold til løndannelse og arbejdstilrettelæggelse m.v. kan ikke bruges optimalt i forhold til at fremme opgavevaretagelsen og dermed understøtte, at regionerne kan levere optimal sundhed til borgerne. Der bør kigges på mere målrettede incitamenter, der understøtter lokale løsninger.

  • Der må ske en tættere kobling mellem løn og arbejdstid
Høj deltidsfrekvens blandt en del kvinder på regionernes del af arbejdsmarkedet betyder, at kvinder i disse faggrupper får en lavere livsindkomst end mænd. Samtidig skal der inden for visse faggrupper uddannes tre personer hver gang, der ansættes to - dette koster ekstra mange ressourcer i uddannelsessystemet, og samfundet har brug for medarbejdere med disse uddannelser. Danske Regioner ønsker at bruge løn mere aktivt til at understøtte en fast højere arbejdstid.

Læs mere:

Senest opdateret  28-05-2010 af Lars Herning
Oprettet 28-05-2010 af Lars Herning

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kontakt

Jens Stenbæk
Formand for Danske Regioners Løn- og Personalepolitiske udvalg, regionsrådsmedlem
T: 20 37 11 98
M: 20 37 11 98
jenst@regionsjaelland.dk
Signe Friberg Nielsen
Forhandlingsdirektør
T: 35 29 82 35
M: 40 30 57 88
sif@regioner.dk
Ole Lund Jensen
Kontorchef
T: 35 29 81 43
M: 21 72 81 97
olj@regioner.dk
 
 
 
 
 
 

Læs også

Ny MED-håndbog OK-11 • 23-04-2012
Pension • 09-03-2012
Nyhedsbrevet Økonomisk Vejledning • 23-02-2012
Flere artikler RSS feed