Ny blog om videnspredning i sundhedsvæsenet
Videnspredning i Sundhedsvæsenet (ViS) under Danske Regioner har oprettet en blog, hvor et hold på 22 prominente bloggere udfordrer det danske sundhedsvæsens evne til at dele og sprede viden
Hovederne på Bloggen er titlen på et helt nyt blog- og debatforum skabt af Videnspredning i Sundhedsvæsenet (ViS) under Danske Regioner. Her udfordrer i alt 22 bloggere det danske sundhedsvæsens evne til at dele og sprede viden.
Bloggerne revser blandt andet vores tilbøjelighed til kun at dele viden med dem, der ligner os selv – fordi det går ud over evnen til effektiv kvalitetsudvikling. Én stiller spørgsmålet: Er danske læger forandringsforskrækkede? En anden svarer på, hvordan man kan lære af naboen.
En del af bloggerne har deres daglige færden på sygehusene. Andre kommer med perspektiver fra konsulentverdenen, CBS, innovationscentre, Aarhus Universitet m.m. Alle er de valgt, fordi de har noget på hjerte, som andre kan blive inspireret, provokeret eller klogere af.
Ordet er frit. Tør du blande dig? Klik ind på www.videnspredning.blogspot.com
Blandt de 22 bloggere finder man blandt andet Beth Lijla, sekretariatsleder i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Torben Mogensen, lægelig direktør på Hvidovre Hospital og Henrik Harling, ledende overlæge på Bispebjerg Hospital.
Senest opdateret
07-05-2010
Oprettet 07-05-2010