Behov for bedre indsats over for kriminelle udviklingshæmmede

Antallet af kriminelle udviklingshæmmede, der får en dom, er fordoblet gennem det sidste årti. Og det fører til en lang række nye og alvorlige udfordringer, viser en ny rapport, som Danske Regioner offentliggjorde den 24. marts 2010

En af årsagerne til stigningen er, at der er kommet flere af en ny type af dømte udviklingshæmmede. Denne nye type har en højere IQ og er derfor i stand til at begå mere avanceret kriminalitet som f.eks. involverer tæskehold, narkotika eller rockere.

Gruppen optræder også mere aggressivt ude på de sociale botilbud, hvor de bor, mens de er dømt til at få socialpædagogisk behandling. Det kræver særlige botilbud med et personale, der er uddannet specielt til at tackle disse typer - noget som regionerne nu vil arbejde for. 

Manglende viden svækker retssikkerheden
Blandt dommere, forsvarsadvokater, anklagemyndigheder og kommuner mangler man viden om den nye gruppe af kriminelle udviklingshæmmede.

Det kan gå ud over retssikkerheden for gruppen - blandt andet ved en alt for uens domspraksis landet over. Ifølge den nye rapport er der i hele landet behov for efteruddannelse af retsmyndighederne og samråd, der kan hjælpe dommerne.

- Det her område har været alt for overset, og lige nu halter det hele vejen rundt. Nu smøger vi ærmerne op ude i regionerne, og så vil jeg opfordre alle andre parter på området til også at komme i gang, siger Ulla Astman, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, og fortsætter:

- Vi ved, at jo bedre social behandling vi giver de her mennesker, den første gang de ryger igennem systemet, jo mindre risiko er der for, at de går ud og laver voldskriminalitet igen.

Læs mere:

 

Senest opdateret  24-03-2010
Oprettet 16-04-2010

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kontakt

Ulla Astman
Formand for Sundhedsudvalget, regionsrådsformand
T: 96 35 11 00
M: 30 23 64 54
ullaa@rn.dk
Nina Suenson
Konsulent
T: 35 29 83 68
M: 40 22 30 15
nsu@regioner.dk