Tillykke til økonomi- og erhvervsministeren

Formand for Danske Regioner Bent Hansen og formand for Udvalg for Regional Udvikling Carl Holst har i et velkomstbrev ønsket den nye økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen tillykke med udnævnelsen, idet de ser frem til et godt samarbejde

Ministeren overtager en vigtig opgave i relation til at få Danmark godt ud af den økonomiske krise. 

- Krisen slår forskelligt igennem i de enkelte dele af landet. Derfor er der behov for en stærk sammenhæng mellem den lokale, regionale og nationale erhvervsfremmeindsats, siger Bent Hansen og Carl Holst.

De gør opmærksom på de partnerskabsaftaler, som ministeren på regeringens vegne skal forhandle med de regionale vækstfora i løbet af det næste halve år.

- De regionale partnerskabsaftaler er en god samlet ramme for, hvordan vi også på lidt længere sigt kan samarbejde om at udvikle de menneskelige ressourcer og erhvervsmæssige muligheder for vækst i alle dele af landet, siger de og fortsætter:

- I regeringens udspil ”Danmark 2020” er der mange områder, hvor vi fra regionerne side kan spille en vigtig rolle, når initiativerne skal virkeliggøres. På erhvervsområdet gælder det bl.a. strategierne om virksomhedsrettet innovation, vækst i små og mellemstore virksomheder, adgang til risikovillig kapital samt tiltrækning af investeringer, der skaber vækst, arbejdspladser og et Danmark i balance.

Senest opdateret  04-03-2010 af Thomas Skellund
Oprettet 16-04-2010 af Thomas Skellund

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kontakt

Bent Hansen
Formand for Danske Regioner, regionsrådsformand
T: 78 41 00 10
M: 40 31 37 07
bent.hansen@rr.rm.dk
 
 
 
 
 
 

RSS - emneord

Økonomi
Regering