HOPE - tag på sundhedsfaglig udveksling i et andet EU land
HOPE udvekslingsprogrammet for sundhedsprofessionelle afvikles i 2011 i perioden 23. maj - 21. juni. Tilmeldingsfristen er den 31. oktober 2010
Ny viden, et europæisk netværk, gensidig inspiration og et mere nuanceret syn på det danske sundhedsvæsen. Det er nogle af de ting, som dette års danske deltagere synes, at de fik ud af deres fire ugers møde med sundhedsvæsenerne i Portugal, Belgien, Holland, Malta, Storbritannien, Schweiz, og Østrig.
HOPE udvekslingsprogrammet afvikles i 2011 i perioden 23. maj - 21. juni. Det henvender sig til ledere og andre medarbejdere i sundhedsvæsenet, der beskæftiger sig med ledelse og udvikling. Hvert år deltager ca. 200 sundhedsprofessionelle fra hele Europa.
Det overordnede tema for udvekslingen er valgt af Finland, som også vil være vært for den fælles afsluttende konference og evaluering af udvekslingen. Det bliver den 20. - 21. juni 2011.
Emnet er: ”Better health – A shared challenge for hospitals and primary health care”.
Tilmeldingsfristen er den 31. oktober 2010.
Læs mere:
Materialet er sendt til regioner og hospitaler.
Senest opdateret
30-09-2010
af
Lars Herning
Oprettet 30-09-2010
af
Lars Herning