Viden giver vækst

Især forskningssamarbejdet og innovationsevnen var i fokus, da Danske Regioner den 4. april 2011 holdt konference om Europa 2020 og den danske vækstmodel

Samarbejde mellem videninstitutioner og virksomheder er helt afgørende for vækst. Både i forhold til at sikre, at de studerende bliver erhvervsparate, og for at drive forskning og udvikling i virksomhederne.

Det understregede videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen i sit indlæg på Danske Regioners konference "Klar til Europa 2020?" og fremhævede et nyt samarbejde mellem Ecco og Designskolen i Kolding. Danske Regioners næstformand, Carl Holst, kunne fortælle, at projektet er igangsat af Syddansk Vækstforum for strukturfondsmidler.

Ikke kun ministeren men også flere andre oplægsholdere fremhævede vigtigheden af at bringe viden og produktion sammen, hvad enten det foregår i en klyngestruktur som i Region Hovedstaden, sker i en målrettet satsning på udvalgte forretningsområder, som i Welfare Tech Region i Region Syddanmark eller som i Væksthus Midtjylland, der screener alle regionens virksomheder for at finde de, der har størst vækstpotentiale. Alle tre eksempler, der blev fremhævet på konferencen, understreger vigtigheden af den store opgave med at forene markedets behov med virksomhedernes produktionsapparat og den nyeste viden.

- Den danske vækstmodel er netop kendetegnet ved, at vækstindsatsen på alle niveauer er koordineret og sammenhængende, uanset om der er tale om lokale, regionale eller nationale initiativer, sagde Danske Regioners næstformand Carl Holst.

På den yderst velbesøgte konference kunne deltagerne lytte til oplæg om regional vækst fra et europæisk, et nationalt og et regionalt perspektiv. Vækst handler ikke kun om at hjælpe erhvervslivet generelt ved at lempe selskabsskatterne, sænke lønningerne eller fjerne afgifterne for at gøre det mere attraktivt at drive virksomhed i Danmark. Der skal mere til. Det drejer sig ikke om at udpege bestemte brancher, men derimod om f.eks. de sundhedsmæssige eller miljømæssige udfordringer, som skal løses i fremtiden, påpegede Lars Kolind, bestyrelsesformand i Welfare Tech Region.

Læs mere:

 

Senest opdateret  05-04-2011 af Lars Herning
Oprettet 05-04-2011 af Lars Herning

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kontakt

Carl Holst
Næstformand for Danske Regioner, regionsrådsformand
T: 76 63 11 10
M: 40 32 52 10
carl.holst@regionsyddanmark.dk
Michael Koch-Larsen
Chefrådgiver
T: 35 29 81 71
mkl@regioner.dk
Gitte Schmidt
Kommunikationsrådgiver
T: 35 29 82 28
M: 41 13 46 23
gsc@regioner.dk