Regionernes visioner for de nye sygehusbyggerier

Regionerne investerer i de kommende år 41,4 milliarder kroner i nybyggeri, udbygning og renovering af sygehuse. Målet er at bygge sygehuse, der er med til at skabe et fremtidssikret, sundhedsfagligt bæredygtigt og effektivt sygehusvæsen

Regionernes visioner for de nye sygehusbyggerier er at skabe højere kvalitet, øget effektivitet og mere fleksibilitet på landets sygehuse.

Investeringerne i sygehusstrukturen og nye fysiske rammer tager afsæt i behovet for øget specialisering. Regionerne vil samle behandlingerne på færre hospitaler for at øge den faglige kvalitet på de enkelte behandlingssteder og for at udnytte ressourcerne bedst muligt.

Effektiviteten skal øges ved at styrke sammenhængen i patientforløbene, ved at nytænke organisering og arbejdstilrettelæggelse samt ved en rationel anvendelse af ny teknologi. De nye sygehuse skal bygges fleksibelt, så de forskellige rum og områder i sygehusene kan udvides eller konverteres til andre formål uden for store omkostninger.

Regionerne arbejder med at indfri disse visioner ved at have et systematisk og kontinuerligt fokus på en række centrale temaer som f.eks. innovation, erfaringsudveksling, brugerinddragelse og energieffektive løsninger. Du kan læse mere om regionernes temaer her:

Ofte stillede spørgsmål om sygehusbyggeri
Hvorfor bygger regionerne ikke ét sygehus ad gangen? Hvorfor bygger regionerne ikke alle de nye sygehuse efter en standardiseret, national model? Hvorfor indgår regionerne ikke partnerskab med private virksomheder om elementer i nyt sygehusbyggeri?

Det er nogle af de gode og relevante spørgsmål om de nye sygehusbyggerier, som regionerne ofte bliver mødt med. Vi har samlet en række af de oftest stillede spørgsmål og svar om regionernes sygehusbyggeri i pjecen ”Spørgsmål og svar om de nye sygehusbyggerier”, som du han hente herunder.

 

Senest opdateret  10-08-2011 af Lars Herning
Oprettet 10-08-2011 af Lars Herning

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kontakt

Marlene Willemann Würgler
Seniorkonsulent
T: 35 29 81 06
M: 61 27 24 60
mww@regioner.dk
Inge Gleerup Jensen
Presserådgiver
T: 35 29 82 60
M: 40 20 28 24
igj@regioner.dk
 
 
 
 
 
 

RSS - emneord

Sygehusbyggeri