Afstand har betydning for om unge gennemfører en ungdomsuddannelse

Nye tal fra Danske Regioner viser, at unge har længere til deres ungdomsuddannelse i de kommuner, hvor færrest gennemfører en ungdomsuddannelse. Det understreger betydningen af at sikre tilgængelige uddannelsestilbud til alle egne af landet

I de kommuner, der har de laveste andele af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, har de unge i gennemsnit ca. 50 procent længere til deres uddannelse, end i kommunerne med de højeste gennemførselsprocenter. Det viser en ny analyse fra Danske Regioner.

Det er særligt erhvervsuddannelserne, der giver udfordringer. Analysen viser, at der i de kommuner, der har de laveste andele af unge der gennemfører en ungdoms­uddannelse, er gennemsnitligt næsten dobbelt så langt til erhvervsuddannelser som til gymnasier. Samtidig er der højere frafald på erhvervsuddannelserne end på gymnasierne.

Der er behov for at sikre en bred uddannelsesdækning på et højt fagligt niveau. De unge bør have reelle valgmuligheder i forhold til uddannelser, uanset hvor de bor – også i yderområder.

Lokale filialer af grundforløb kan få flere til at begynde på en ungdomsuddannelse
Nogle steder kan etablering af campus være en god løsning. Campus kan give de unge et bedre studiemiljø og kan give lærerne et stærkt fagligt miljø. Andre steder er der eksempler på, at lokale filialer af grundforløb får flere unge til at starte på en erhvervsuddannelse.

- Uddannelsesniveauet i Danmark sakker bagud i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med og konkurrerer med. At udbrede de lokale uddannelsesinstitutioner kan være løsningen på det problem, siger Carl Holst, næstformand for Danske Regioner. 

- Vi har lige været i samråd med Folketingets Uddannelsesudvalg, hvor vi har gjort opmærksom på problemstillingen, og vi vil inddrage det i vores dialog med uddannelsesinstitutionerne og regeringen, fortsætter Carl Holst.

Analysen er foretaget af Danske Regioner på baggrund af tal fra Transportvaneundersøgelsen, DTU.

Læs mere:

 

Senest opdateret  12-01-2011 af Lars Herning
Oprettet 12-01-2011 af Lars Herning

 
 
 
 
 
 
Del | Sitemap | Print
 
 
 
 
 
 

Kontakt

Carl Holst
Næstformand for Danske Regioner, regionsrådsformand
T: 76 63 11 10
M: 40 32 52 10
carl.holst@regionsyddanmark.dk
Lotte Holten-Møller
Kontorchef
T: 35 29 83 11
M: 22 11 09 80
lhm@regioner.dk
Uffe Nielsen
Seniorkonsulent
T: 35 29 82 57
M: 30 11 81 17
uni@regioner.dk