Vindere af prisopgave i psykiatri er fundet

Priserne ved Danske Regioners årlige prisopgave i psykiatri for medicinstuderende er uddelt til tre fremragende opgaver. Der er enighed i bedømmelsesudvalget om, at årets bidrag er af meget høj faglig kvalitet

Vinderen af 25.000 kroner blev Igor Petrov, Københavns Universitet, med opgaven "Evidens for effekt af den farmakologiske behandling af alkoholafhængighed". Medlemmerne af bedømmelsesudvalget var dybt imponerede over det selvstændige og gennemførte arbejde, Igor Petrov har lagt i en samlet set fantastisk opgave.

Andenpladsen på 15.000 kroner gik til Nikolai Albert, Københavns Universitet, med opgaven "Predictors of recovery from psychosis" og tredjepladsen på 10.000 kroner gik til Karin Wiebe og Maria Essén, Syddansk Universitet, med opgaven "Autistic traits".

Prisen blev første gang uddelt i 2008 for at fremme medicinstuderendes interesse for psykiatri og for at motivere dygtige studerende til at fordybe sig i specialet psykiatri. Der er mangel på psykiatere og ydermere forudses et fald i antallet af læger i psykiatrien frem mod 2020. Mange læger fravælger psykiatri som speciale til fordel for andre specialer, og det sker ofte tidligt i deres uddannelse.

Prisen uddeles af Danske Regioner i samarbejde med regionerne, Dansk Psykiatrisk Selskab, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Distriktspsykiatri.

Bedømmelsesudvalget bestod af professor, ledende overlæge dr.med. Poul Videbæk, professor, overlæge ph.d. Niels Bilenberg, professor, ledende overlæge ph.d. Merete Nordentoft samt kontorchef Tommy Kjelsgaard, Danske Regioner.

Læs mere:

 

Senest opdateret  25-01-2011 af Lars Herning
Oprettet 25-01-2011 af Lars Herning

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kontakt

Tommy Kjelsgaard
Kontorchef
T: 35 29 82 14
M: 22 22 26 75
tk@regioner.dk
Mikkel Lambach
Chefrådgiver
T: 35 29 82 12
M: 29 17 09 02
mla@regioner.dk
Inge Gleerup Jensen
Presserådgiver
T: 35 29 82 60
M: 40 20 28 24
igj@regioner.dk
 
 
 
 
 
 

RSS - emneord

Psykiatri