Patientnetværk bryder patienters isolation

Flere patienter får mulighed for at møde andre patienter online for at bryde isolationen og udveksle erfaringer. Det hjælper både patienter og sundhedsvæsen, at patienter og pårørende deler sorger og glæder

Fem nye online patientnetværk skal hjælpe patienter og pårørende i kontakt med hinanden. Tanken med de nye netværk er, at sundhedsvæsenet her vil kunne dække nogle behov, som ikke allerede blev dækket af eksempelvis en patientforening, og hvor der manglede et forum for en længerevarende dialog.

De fem nye netværk, der er blevet til i et samarbejde mellem regionerne, Danske Regioner, sundhed.dk og en lang række sygehusafdelinger, er: 

  • Netværk for børn og unge med urin- og afføringsinkontinens
  • Netværk for kvinder og mænd, der har været udsat for et seksuelt overgreb eller forsøg på overgreb
  • Netværk for patienter, der er ramt af lymfødem/kronisk ødem
  • Netværk for patienter med Modic forandringer i ryggen
  • Netværk for patienter der er eller skal i behandling for svær overvægt 

De fem nye online patientnetværk supplerer de to fortsatte patientnetværk fra pilotfasen - Netværk for kvinder med gentagne, ufrivillige aborter og Netværk for kvinder med livmoderhalskræft. Netværkene finansieres af regionerne, som har været tovholdere på projektet siden lanceringen i 2008. 
 
Online netværk giver flere muligheder
Danske Regioners næstformand Carl Holst  glæder sig over mulighederne med sociale medier: 
 
- Vores erfaringer viser, at patienterne kan dække nogle behov hos hinanden, som ikke dækkes af den løbende kontakt med sygehuspersonale eller egen læge. Det skal vi bakke op om. Netværkene passer til tiden, hvor internettet betyder så meget for patienternes adgang til viden, hvor patienterne opfordres til at være aktive, og hvor man stadig lytter til lægen, men også lytter til andre.
 
Evalueringen af pilotprojektet pegede på, at brugere oplever, at de får større viden om og indsigt i deres egen sygdom, og at fællesskabet med andre i samme situation giver dem mod og støtte i svære tider.
 
Chefkonsulent hos Danske Patienter Annette Wandel udtaler:
 
- Som patient får man rigtig meget ud af at tale med andre i samme situation – det ved vi fra vores patientforeninger, hvor mange patienter netop har den mulighed. Samtidig ved vi også, at der i dialogen mellem patienter kan opstå mange spørgsmål, som de har behov for at afklare med en sundhedsprofessionel. Derfor er det en rigtig god ide at oprette de fem nye online netværk, hvor der også er mulighed for sparring med fagfolk.

Læs mere:

  • Patientnetværk - information om de syv patientnetværk (fra sundhed.dks hjemmeside)

Kontakt:

Carl Holst, Næstformand i Danske Regioner                                           tlf: 40 31 37 07
Morten Elbæk Petersen, Direktør, sundhed.dk                                         tlf: 22 22 21 50
Annette Wandel, chefkonsulent, Danske Patienter                                     tlf: 25 33 35 07

Senest opdateret  08-07-2011
Oprettet 08-07-2011

 
 
 
 
 
 
Del | Sitemap | Print
 
 
 
 
 
 

Kontakt

Carl Holst
Næstformand for Danske Regioner, regionsrådsformand
T: 76 63 11 10
M: 40 32 52 10
carl.holst@regionsyddanmark.dk
Morten Elbæk Petersen
Direktør
T: 35 29 83 02
M: 22 22 21 50
mep@sundhed.dk
Gitte Schmidt
Kommunikationsrådgiver
T: 35 29 82 28
M: 41 13 46 23
gsc@regioner.dk
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

RSS - emneord

Patienter