Sygehusene sætter rekord i produktivitet

Fra 2009 til 2010 øgede de offentlige sygehuse deres produktivitet med 5,6 procent. Aktiviteten på sygehusene er vokset, samtidig med at udgifterne er faldet med 0,8 procent

- Det er en fabelagtig indsats, som medarbejderne har ydet for at få skabt et endnu mere effektivt sundhedsvæsen. Regionerne har haft færre penge til rådighed, og alligevel er det lykkedes at sætte flere behandlinger i gang.

Sådan lyder meldingen fra formand for Danske Regioner, Bent Hansen, efter de seneste tal for regionernes produktivitet er blevet offentliggjort.

Målingerne viser, at produktiviteten i 2010 steg med 5,6 procent i forhold til året før. Den høje produktivitet skyldes, at udgifterne er faldet med 0,8 procent samtidig med, at aktiviteten på de offentlige sygehuse er øget med 4,8 procent.

- Vores sundhedsvæsen er i konstant fremdrift. Og den høje produktivitet er netop sket, fordi regionerne har fokuseret på at ændre arbejdsgange, lave gode patientforløb og bruge ny teknologi til at gøre arbejdet lettere og hurtigere, siger næstformand i Danske Regioner, Carl Holst.

Sygehusvæsenet er en af de sektorer i det offentlige, der har den højeste produktivitet. Produktivitetsudviklingen i sygehusvæsenet ligger helt på linje med produktiviteten i den private sektor, der ligeledes i 2010 har haft en produktivitetsvækst på over 5 procent.

Figur: År til år produktivitetsudvikling i procent, 2003-2010

Anm.: Sundhedsområdet var i 2008 ramt af en otte ugers konflikt. Det betød bl.a. at sygehuskapaciteten ikke blev anvendt fuldt ud pga. aflysninger af behandlinger af ikke-akut karakter. Sygehusene blev ramt af strejken i forskelligt omfang.

Senest opdateret  30-11-2011 af Lars Herning
Oprettet 30-11-2011 af Lars Herning

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kontakt

Bent Hansen
Formand for Danske Regioner, regionsrådsformand
T: 78 41 00 10
M: 40 31 37 07
bent.hansen@rr.rm.dk
Carl Holst
Næstformand for Danske Regioner, regionsrådsformand
T: 76 63 11 10
M: 40 32 52 10
carl.holst@regionsyddanmark.dk
Inge Gleerup Jensen
Presserådgiver
T: 35 29 82 60
M: 40 20 28 24
igj@regioner.dk
 
 
 
 
 
 

RSS - emneord

Sundhedsvæsen
Økonomi