Danske Regioner inviterer til samarbejde om det nære sundhedsvæsen

Alle aktører på sundhedsområdet bliver inviteret til struktureret samarbejde om, hvordan tilbuddene i det nære sundhedsvæsen kan udvikles, så de passer bedst muligt til patienternes behov

-Vi har brug for at udvikle en fælles forståelse af indholdet i de tilbud, der ligger udenfor sygehusenes mure. Vi skal sikre den nødvendige faglighed og en fornuftig økonomi, så vi kan skabe et mere helt sundhedsvæsen.

Sådan sagde formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, på Danske Regioners generalforsamling i Nyborg den 12. april 2012.

Formanden inviterede aktørerne på sundhedsområdet til at indgå i et samarbejde om, hvordan man bedst udvikler de sundhedstilbud, som ikke foregår direkte på sygehusene. Det gælder f.eks. genoptræningsområdet, forebyggelse og borgernes kontakt til praksissektoren.

Frem mod sommeren 2013 vil Danske Regioner indbyde til en række arrangementer, der skal skabe dialog mellem beslutningstagere, fagfolk og eksperter. Forløbet skal sikre enighed om politiske og faglige mål for den del af sundhedsvæsenet, der er udenfor sygehusene. Initiativet vil omfatte konferencer, workshops, høringer samt helt nye former for arrangementer, der understøtter processen.
 
Processen skal involvere alle relevante parter i et struktureret samarbejde. Fra folketingsmedlemmer, kommunale og regionale politikere til forskere, faglige organisationer og patientorganisationer. Desuden vil særligt engagerede fagfolk og ledere også blive inviteret med.
 
- Vi ønsker et fælles fodslag på dette område. Det håber vi at kunne få gennem en åben og involverende proces, der har til formål at skabe konsensus om retningen for det nære sundhedsvæsen. Der skal anlægges et perspektiv, der betragter udfordringerne ud fra krav til faglighed, økonomi og samarbejde og ikke ud fra hvem, der har ansvaret eller opgaven, sagde Bent Hansen i forbindelse med invitationen.

Senest opdateret  12-04-2012 af Lars Herning
Oprettet 11-04-2012 af Lars Herning

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kontakt

Bent Hansen
Formand for Danske Regioner, regionsrådsformand
T: 78 41 00 10
M: 40 31 37 07
bent.hansen@rr.rm.dk
Lone Christiansen
Sundheds- og socialpolitisk direktør
T: 35 29 82 02
M: 40 76 16 28
lc@regioner.dk
Inge Gleerup Jensen
Presserådgiver
T: 35 29 82 60
M: 40 20 28 24
igj@regioner.dk
 
 
 
 
 
 

Læs også

Nyhedsbrevet Del din viden • 12-06-2013
Sund vækst • 23-04-2013
Udvidet frit sygehusvalg • 14-01-2013
Flere artikler RSS feed
 
 
 
 
 
 

RSS - emneord

Sundhed