Målrettet arbejde med psykiatrien giver kortere ventetider
De nyeste nøgletal for aktiviteter og ventetider på psykiatriområdet viser et stadigt fald i antallet af børn og unge, der venter længe på behandling, samt en stigende aktivitet
Regionerne har i længere tid arbejdet målrettet med at forkorte ventetiden for børn og unge, der venter over to måneder i psykiatrien. Tal for fjerde kvartal 2011 viser, at resultaterne af dette arbejde bærer frugt.
Siden samme periode sidste år er antallet af børn og unge, der venter længe på behandling, faldet med over 600 fra 1.143 til 501. Det er et fald på over 50 procent, som det fremgår af figur 1.
Aktiviteten stiger
Nøgletallene for fjerde kvartal 2011 viser også en stigende aktivitet i psykiatrien sammenlignet med de sidste par år. I børne- og ungdomspsykiatrien foretages flere og flere ambulante behandlinger, mens antallet af sengedage holdes nogenlunde konstant - se figur 2.
Det ses også af figur 2, at antallet af ambulante besøg fortsætter med at stige. Psykiatrien viser sig dermed i stand til at tackle det pres, som stadig flere psykisk syge og en økonomisk smalhals medfører.
Læs mere:
Senest opdateret
25-04-2012
af
Lars Herning
Oprettet 24-04-2012
af
Lars Herning