Uddannelse til det hele og sammenhængende sundhedsvæsen

Sundhedsuddannelserne skal fremtidssikres, så de passer til hverdagen i fremtidens sundhedsvæsen. Der skal øget fokus på patienten og på det hele og sammenhængende sundhedsvæsen

Et nyt uddannelsespolitisk oplæg fra regionerne skal sætte gang i diskussionen om hvordan sundhedsuddannelserne fremtidssikres. Det skal blandt andet ske med mere fælles indhold på tværs af uddannelserne og mere klinisk træning, der matcher hverdagen.

- Vi skal uddanne sundhedspersonale til det hele og sammenhængende sundhedsvæsen. Derfor ønsker regionerne større indflydelse på indholdet og organiseringen af sundhedsuddannelserne, blandt andet med fokus på at den praktiske kliniske del skal foregå der, hvor patienterne er, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

Behovet for at sundhedspersonalet samarbejder tværfagligt, forløbsorienteret og på tværs af sektorer vokser. Blandt andet skal medarbejderne være dygtige til at kommunikere med kolleger, patienter og pårørende. Sundhedsuddannelserne skal derfor løbende indrettes efter de kompetencer, der skal til for at skabe kvalitet og sammenhæng for patienterne.

Kompetent personale til hele landet
Regionerne er afhængige af at have tilstrækkeligt med sundhedsfaglige medarbejdere med kompetencer, der er målrettet sundhedsvæsenets behov. Kvalitet og sammenhæng – i det enkelte patientforløb og på tværs af sundhedsvæsenet – kræver, at hele Danmark er forsynet med dygtigt sundhedspersonale. Derfor skal sundhedsuddannelserne tilrettelægges og dimensioneres, så de styrker rekrutteringen til sundhedstilbuddene i hele landet.

- Vi ved, at der er stor sandsynlighed for, at man bosætter sig i det område, hvor man tager sin uddannelse. Derfor skal vi sørge for, at uddannelsespladser og uddannelsesstillinger er fordelt strategisk på en måde, der styrker rekrutteringen til hele landet, siger Bent Hansen.

Læs mere:

Senest opdateret  08-02-2012 af Lars Herning
Oprettet 08-02-2012 af Lars Herning

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kontakt

Bent Hansen
Formand for Danske Regioner, regionsrådsformand
T: 78 41 00 10
M: 40 31 37 07
bent.hansen@rr.rm.dk
Gitte Schmidt
Kommunikationsrådgiver
T: 35 29 82 28
M: 41 13 46 23
gsc@regioner.dk
Anne Thesbjerg Christensen
Seniorkonsulent
T: 35 29 82 45
M: 29 17 09 05
atc@regioner.dk
Thomas Ibsen Jensen
Chefrådgiver
T: 35 29 81 98
M: 29 17 09 33
tij@regioner.dk
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

RSS - emneord

Uddannelse