Telemedicin øger kvaliteten

En ny britisk undersøgelse dokumenterer, at telemedicin bidrager til at styrke kvaliteten i behandlingen og blandt andet kan reducere patientdødeligheden til det halve

De foreløbige resultater fra et endnu ikke offentliggjort britisk telemedicinsk projekt viser blandt andet, at telemedicin kan reducere dødeligheden med op til 45 procent, reducere besøg på akutmodtagelser med 20 procent og planlagte indlæggelser med 15 procent.

I Danske Regioner er man ikke overrasket over konklusionerne i den nye undersøgelse.

- Vi ved, at der er et meget stort potentiale i telemedicin, og det er en vigtig brik i fremtidens sammenhængende sundhedsvæsen. Det sætter undersøgelsens resultater en tyk streg under, siger Ulla Astman.

- Vi satser i regionerne benhårdt på at udvikle og udbrede telemedicinske løsninger. Telemedicin er helt klart svaret på en masse af de samfundsmæssige udfordringer, der følger af flere ældre medicinske patienter og et voksende antal kronikere. Det er præcis derfor vi prioriterer telemedicin meget højt, siger Ulla Astman og henviser til to store telemedicinske projekter, der over de næste to år skal samle og udvikle indsatsen.

Projekterne, der har et samlet budget på knap 120 millioner kroner, betyder blandt andet, at 1.440 nordjyske KOL-patienter over de næste to år skal behandles telemedicinsk. Desuden har Region Hovedstaden og Region Midtjylland sammen etableret storskalaprojektet Klinisk Integreret hjemmemonitorering, hvor patienter med kroniske sygdomme inden for fem sygdomsområder skal monitorere sig i hjemmet.

- Telemedicinsk behandling er et stort satsningsområde i regionerne og er et af de vigtigste indsatsområder over for den stigende andel af patienter med kroniske sygdomme. Vi kender mange af indsatserne, og nu er turen kommet til udbrede de gode løsninger, så vi kan få skabt de samme gode resultater, som man ser i den britiske undersøgelse, siger Ulla Astman.

Den britiske undersøgelse er fra det største telemedicinske projekt nogensinde, med ca. 6.000 patienter og over 200 sundhedsfaglige involveret, og resultaterne er således et solidt grundlag for evidensen for effekten af telemedicin.

Senest opdateret  20-06-2012
Oprettet 20-06-2012

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kontakt

Ulla Astman
Formand for Sundhedsudvalget, regionsrådsformand
T: 96 35 11 00
M: 30 23 64 54
ullaa@rn.dk
Signe Vind
Konsulent
T: 35 29 83 20
M: 40 20 21 58
svi@regioner.dk
Gitte Schmidt
Kommunikationsrådgiver
T: 35 29 82 28
M: 41 13 46 23
gsc@regioner.dk
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

RSS - emneord

Sundhed
Kvalitet
IT