Nyt overblik over fælles akutmodtagelser

Regionerne holder fast i ambitionerne for de fælles akutmodtagelser, viser et nyt samlet overblik fra Danske Regioner

Regionerne gennemfører i disse år store ændringer af den samlede regionale akutstruktur. Regionerne samler akutmodtagelserne på færre sygehuse for at sikre, at akut syge eller tilskadekomne patienter mødes med de nødvendige sundhedsfaglige kompetencer og specialiseret udstyr. Med nye fælles akutmodtagelser som hjørnesten vil kvaliteten i diagnosticeringen og behandlingen af de akutte patienter blive løftet.

Danske Regioner har nu lavet et tilgængeligt overblik over de forskellige elementer i regionernes arbejde med de fælles akutmodtagelser.

- Overblikket illustrerer, at regionerne holder fast i ambitionerne og målsætningerne med de fælles akutmodtagelser. Arbejdet med at implementere dem forløber som planlagt, og vi lægger vægt på løbende at drøfte fælles udfordringer og koordinere løsninger på tværs af regionerne, siger Jens Winther Jensen, sundhedsfaglig direktør i Region Nordjylland og formand for Danske Regioners Temagruppe om fælles akutmodtagelser.

Regionerne udvikler løbende konceptet med kvalitet og sammenhæng for øje og i lyset af de forskellige muligheder og betingelser, som gør sig gældende regionalt, og nogle steder i takt med, at nye fysiske rammer for akutmodtagelserne tages i brug.
 
I processen udvikler regionerne blandt andet fælles initiativer til uddannelse af personalet i de fælles akutmodtagelser. Og der er desuden udarbejdet fælles modeller for triage - et system der sikrer, at patienterne vurderes og behandles hurtigt og systematisk efter alvorlighedsgrad. 

Læs mere: 

Senest opdateret  16-05-2012 af Thomas Skellund
Oprettet 16-05-2012 af Thomas Skellund

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kontakt

Martin Grønberg Johansen
Seniorkonsulent
T: 35 29 83 76
M: 60 74 72 14
maj@regioner.dk
Thomas Ibsen Jensen
Konst. kontorchef
T: 35 29 81 98
M: 29 17 09 33
tij@regioner.dk
Gitte Schmidt
Kommunikationsrådgiver
T: 35 29 82 28
M: 41 13 46 23
gsc@regioner.dk
 
 
 
 
 
 

Læs også

Nyhedsbrevet Del din viden • 12-06-2013
Akut og præhospital • 22-05-2013
Sund vækst • 23-04-2013
Flere artikler RSS feed
 
 
 
 
 
 

RSS - emneord

Akutberedskab
Sundhed