Udvikling i regionernes økonomi siden 2007
Fra 2007 til 2010 har regionerne leveret en produktivitetsstigning på knap 2 procent pr. år i snit. Samtidig har regionerne overholdt de økonomiske aftaler med regeringen med undtagelse af 2009, hvor der var overforbrug i hele den offentlige sektor
Indeværende faktaark redegør kort for udviklingen i den regionale økonomi siden regionernes oprettelse i 2007.
Det danske sundhedsvæsen er en af de mest produktive bidragsydere til den danske samfundsøkonomi. I perioden 2007 til 2010 har regionerne gennemsnitligt leveret en produktivitetsudvikling på knap 2 procent årligt, jf. figur 1. Alene i 2010 vurderes den at være 5 procent.
Figur 1. Årlig produktivitetsudvikling i regionerne indekseret
Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriet og Danske Regioner
Anmærkning: 2010 er en foreløbig vurdering foretaget af Danske Regioner
Bemærkning: Strejken blandt dele af sundhedspersonalet i foråret i 2008 medførte den massive produktivitetsnedgang i 2008
Til sammenligning har det private erhvervsliv har den markedsmæssige del af den danske økonomi (det private erhvervsliv) haft en gennemsnitlig produktivitetsudvikling på under 0,1 procent i samme periode.
Skeles der til udlandet har eksempelvis det engelske sundhedsvæsen haft en faldende produktivitetsudvikling. I perioden 1997 til 2008 var det årlige fald i produktiviteten på ca. -0,3 procent.
Den høje produktivitetsudvikling i 2010 er leveret samtidig med, at antallet af behandlinger er steget med op i mod 15 procent siden 2007, der har endog været brugt færre ressourcer i 2010 end i 2009, jf. figur 2.
Figur 2. Væksten i regionernes nettodriftsudgifter til sundhed eksklusiv medicintilskud i procent
Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og Danske Regioner
Budgetoverholdelse
Samtidig med den positive produktivitetsudvikling har regionerne overholdt de økonomiske aftaler med regeringen. Dog er regionerne ingen undtagelse i 2009, hvor der er et væsentligt overforbrug i hele den offentlige sektor og dermed også i regionerne. Blandt andet havde kommunerne samlet set en budgetoverskridelse på 5,1 milliarder kroner og regeringen var ligeledes nødt til at bede Folketinget om tillægsbevillinger til en række udvalgte områder, eksempelvis politi, militær, uddannelse mv.
Til sammenligning har det norske sundhedsvæsen haft massive budgetoverskridelser siden man vedtog at lade staten have ansvaret for det. I perioden 2002-08 har der samlet set været budgetoverskridelser på hele 25 milliarder norske kroner. Dette er dog rettet op i 2009, hvor der var balance mellem budget og regnskab.
Kilder:
Hent denne tekst som pdf:
Senest opdateret
11-08-2011
af
Lars Herning
Oprettet 11-08-2011
af
Lars Herning
