Regionernes Lønnings- og Takstnævn
Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) har til opgave at aftale eller fastsætte løn- og øvrige ansættelsesvilkår for ansatte i regionerne og forhandle overenskomster for praksissektoren
Nævnet kan bemyndige såvel de enkelte medlemmer af nævnet samt sekretariatet for nævnet til at forhandle med de forhandlingsberettigede organisationer. Dog skal retningsliner for forhandlingerne fastlægges af nævnet, og de forhandlede resultater skal ligeledes forelægges for nævnet og godkendes, inden de træder i kraft.
Nævnet består af ni medlemmer og stedfortrædere for disse. De fem regioner indstiller hvert ét medlem, KL indstiller to medlemmer mens Finansministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet hver indstiller ét medlem.
Læs mere:
Senest opdateret
19-04-2010
af
Lars Herning
Oprettet 30-04-2009
af
Lars Herning