CEMR
Via deltagelse i CEMR har Danske Regioner mulighed for at varetage regionernes arbejdsgiverinteresser i EU. Varetagelsen af regionernes interesser som arbejdsgiver sker hovedsageligt gennem deltagelse i CEMR Employers Platform
Employers Platform
Employers Platform er den arbejdsgruppe under CEMR, der varetager spørgsmål i relation til regioner og kommuners rolle som arbejdsgivere. Gennem arbejdet i Employers Platform kan Danske Regioner samarbejde, diskutere og koordinere med andre arbejdsgiverorganisationer om diverse tiltag med relevans for regionerne. Samarbejdet i Employers Platform styrker muligheden for påvirkning af de regionale interesser overfor Kommissionen og Europa-Parlamentet i forbindelse med konkrete sager.
Den sociale dialog
Employers Platform udgør derudover arbejdsgiversiden i den sociale dialog for lokale myndigheder. På arbejdstagersiden er det EPSU (sammenslutningen af fagforeninger for offentligt ansatte), der deltager i den sociale dialog. I den sociale dialog diskuterer arbejdsgivere og arbejdstagere relevante spørgsmål i relation til arbejdsmarkedspolitikken.
CEMR har eksisteret siden 1951 og har siden den gang arbejdet for et samlet Europa baseret på regionalt og kommunalt selvstyre og demokrati. CEMR søger at øge den regionale og lokale indflydelse på fremtidens Europa, herunder særligt EU's retsakter og politik. Derudover koordinerer CEMR udveksling af erfaringer mellem de regionale og kommunale medlemmer på tværs af landene.
Læs mere:
Senest opdateret
14-04-2010
Oprettet 30-04-2009