Offentlige ledere med en mission

Mission Ledelse er titlen på to forskellige programserier, der sætter fokus på offentlig ledelse. Programmerne er produceret af Danmarks Radio i samarbejde med KL, Danske Regioner og staten

Når det offentlige skal levere god service i en tid, hvor pengene er små, kræver det kompetente ledere på alle niveauer. God ledelse har afgørende betydning for den service, borgerne modtager. Derfor har Danske Regioner samarbejdet med KL, staten og Danmarks Radio om at udvikle en række tv-programmer om god ledelse i det offentlige. Formålet med programmerne er at inspirere og motivere til udvikling af ledelse på de offentlige arbejdspladser i hele landet.

Målgruppen for tv-programmerne er ledere og medarbejdere – ikke mindst de medarbejdere, der har et ønske om at få et ledelsesmæssigt ansvar nu eller senere i deres arbejdsliv.

De fire første programmer viser en række lederes personlige bud på, hvad god offentlig ledelse er i dag. Det er ledere der ved, at de spiller en central rolle i arbejdet med at videreudvikle den offentlige sektor og som mestrer at motivere deres medarbejdere.
 
I de fem efterfølgende programmer ser et hold af landets bedste ledelseskonsulenter på nogle af de store udfordringer, som landets offentlige arbejdspladser står overfor. Stress, besparelser, sammenlægninger og dårligt samarbejde er blot nogle af de problemer, som lederne på fem offentlige arbejdspladser sammen med konsulenterne forsøger at få styr på.

Alle ni programmer er vist flere gange på DR1 og DR2 og kan stadig ses på Danmarks Radios hjemmeside. Det er også muligt at bestille en DVD med programmerne via mail chx@dr.dk.

Se programmerne:

Senest opdateret  13-03-2012 af Tina Underbjerg
Oprettet 01-03-2011 af Tina Underbjerg

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kontakt

Charlotte Koch Hess
Chefrådgiver
T: 35 29 82 25
M: 22 92 38 59
ckh@regioner.dk
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

RSS - emneord

Ledelse
Arbejdsmiljø