Region Nordjylland

Ledelsesevaluering i Region Nordjylland: Udvikling af fremtidens ledelse

I Region Nordjylland er holdningen, at ledelse sker imellem mennesker. Lederen har en central rolle, men lederen gør det ikke alene. En leders kernerolle er ”sætte andre i stand til at løse deres opgaver bedst muligt”. Derfor er det helt centralt en gang i mellem at checke op på: Gør jeg nu det, jeg skal, for at dem, der er afhængige af mig, kan løse deres opgaver?

Region Nordjylland tilbyder fra efteråret 2009 deres ledere to forskellige måder at checke op på deres ledelse på:

  • Udforsk dit lederskab: En 100 procent kvalitativ og udviklingsorienteret metode
  • Min personlige lederprofil: En kombineret kvantitativ og kvalitativ metode

Begge ledelsesevalueringsmetoder er tilbud til lederne, ikke krav. Begge metoder tager afsæt i de ledelsesrelationer, der er beskrevet i regionens Ledelsesgrundlag – og i metoder, der sikrer det optimale udbytte for alle de involverede parter, og som ikke mindst sikrer dig en tryg og konstruktiv proces.

Regionen vurderer, at timingen for at gribe ledelsesevaluering lidt anderledes an er rigtig god. Sideløbende med de to ledelsesevalueringsmetoder gennemføres et større medarbejdertil-fredsprojekt som på sigt skal dække alle regionens arbejdspladser. Behovet for de kvantitative og mere traditionelle målinger, der rapporterer opadtil i organisationen opfyldes således ad den vej.

Udforsk dit lederskab
Udforsk dit lederskab gør ikke status over fortiden, men kigger ind i fremtiden. Det giver et godt grundlag for, at lederne kan blive bedre ledere – fremover. Forløbets design, metoder og indhold bygger på Otto Scharmer’s ”Teori U”. Målet er, at lederen – i en guidet proces - åbner sig op for at fornemme fremtiden, og får en fornemmelse af, hvordan han/hun vil agere i forhold til denne..

Ledelsesevalueringen sker i et lederudviklingsforløb over tre samlinger (seks dage i alt) med lede-rens praksis i centrum. På samlingerne trænes lederne i at lytte, at spørge, at sparre – og der er mulighed for, i en guidet proces, at reflektere for sig selv og sammen med andre. Mellem 1. og 2. samling interviewer lederne selv deres samarbejdspartnere/interessenter. De stiller spørgsmål som: Hvad ser du som dine vigtigste og væsentligste opgaver? Hvad har du behov for fra mig, for at løse disse opgaver bedst muligt? Hvis jeg skulle ændre på én ting i min opgaveløsning, for at gøre det nemmere for dig, hvad skulle det så være? Osv. Lederens opgave er at spørge og lytte med ægte interesse. Når forløbet afsluttes er lederen klar til handling.

Et krævende forløb
Forløbet er intensivt og kræver meget af deltagerne. I sammenligning med andre ledelsesevalueringsmetoder er Udforsk dit lederskab ”all inklusive”. Deltagerne bliver guidet gennem alle evalueringens faser: Forberedelse, gennemførelse, refleksion og handlingsbeslutning.

De første hold gennemfører forløbet i efteråret 2009.

Min personlige lederprofil
Min personlige lederprofil består af tre dele. I den første del får lederne via en dybdegående persontest sat på egen oplevelse af ressourcer, styrker og udviklingsområder som menneske og leder.

I den anden del får lederne værdifuld feedback om, hvordan de vigtigste interessenter oplever lederen som leder: Hvilke ledelseskompetencer oplever de, vedkommende behersker – og hvilke kompetencer scorer lederen lavere på.

Dernæst får lederne, via sparring med en personlig coach, lejlighed til at koble de to billeder som første og anden del viste. Under coachingen får lederen hjælp til at finde de prioriterin-ger, der er væsentlige i lederens hverdag, og derudfra formulere en konstruktiv handleplan, hvor lederen på et godt og faktuelt grundlag kan prioritere, hvad der er vigtigt for at tage fat på fremadrettet i udførelsen af ledelsesopgaven.

For yderligere information kontakt Udviklingschef Mariane Therkelsen (mat@rn.dk) eller udviklingskonsulent Karen Boel Tidemand (k.boel@rn.dk), HR/Ledelse & Organisationsud-vikling, Region Nordjylland.

 

Senest opdateret  14-04-2010
Oprettet 16-10-2009

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kontakt

Charlotte Koch Hess
Chefrådgiver
T: 35 29 82 25
M: 22 92 38 59
ckh@regioner.dk