Psykisk sygdom er tys tys

Hver femte dansker vil i løbet af sit liv blive ramt af en psykisk sygdom. Alligevel er det svært for os at tale om. Det viser en ny undersøgelse fra Danske Regioner

Hver fjerde af de adspurgte i undersøgelsen, der er foretaget af Capacent Epinion for Danske Regioner, mener ikke, at det vil være naturligt at tale åbent om det, hvis en kollega lider af en psykisk sygdom.

Undersøgelsen kommer i forbindelse med, at Danske Regioner lancerer en ny national strategi for psykiatrien: En psykiatri i verdensklasse – regionernes visioner for fremtidens psykiatri.

- Målet er, at vi bliver ligeså gode til at tale åbent om psykisk sygdom, som vi efterhånden er blevet til at tale om for eksempel kræft. Der er simpelthen for mange danskere, der i dag lider under, at psykisk sygdom er tabu, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

Undersøgelsen fra Capacent Epinion, der er baseret på webinterviews med i alt 1.014 danskere på 18 år og derover, viser at:

  • 76 pct. mener, at det er mere socialt acceptabelt at lide af en fysisk end en psykisk sygdom
  • 23 pct. finder, at det ikke vil være naturligt at tale om det, hvis en kollega er psykisk sygdom
  • 65 pct. føler ikke de ved nok om psykisk sygdom
  • 67 pct. mener ikke, at der bliver brugt nok ressourcer på psykiatrien, hvis man sammenligner med sygehusvæsenet generelt

Læs mere:

 

Senest opdateret  23-03-2009 af Lars Herning
Oprettet 08-03-2010 af Lars Herning

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kontakt

Bent Hansen
Formand for Danske Regioner, regionsrådsformand
T: 78 41 00 10
M: 40 31 37 07
bent.hansen@rr.rm.dk
Tommy Kjelsgaard
Kontorchef
T: 35 29 82 14
M: 22 22 26 75
tk@regioner.dk
Katrine Mandrup Tang
Chefrådgiver
T: 35 29 84 38
M: 29 17 09 28
kta@regioner.dk
 
 
 
 
 
 

RSS - emneord

Psykiatri