Organisationsværdier
Her kan du læse om Danske Regioners organisationsværdier: Resultatskabelse og netværk, proaktivitet og timing samt faglighed og troværdighed
Resultatskabelse og netværk
Danske Regioner vil skabe resultater, der giver en merværdi i forhold til regionernes samlede opgavefelt gennem netværk og de rigtige alliancer. Resultaterne skabes på kort og lang sigt gennem synlighed, hurtige reaktioner og gennem dagsordenssættende udspil.
Resultatskabelse
Medarbejderne i Danske Regioner bidrager i fællesskab til at nå foreningens mål ud fra en erkendelse af, at det er det samlede resultat, der tæller. Det er lige så vigtig at bidrage til andres resultater, som selv at nå dem.
Netværk
Danske Regioner udvikler og plejer relevante netværk, etablerer platforme og indgår strategiske alliancer, som bidrager til at sikre regionernes placering som en vigtig del af den offentlige sektor. Medarbejderne deler viden og foreningen er regionernes mødested.
Proaktivitet og Timing
Danske Regioner sætter dagsordenen på områder, der har strategisk betydning for det regionale demokrati og de regionale opgaver med sans for, at udspillene kommer på det rigtige tidspunkt og i den rigtige sammenhæng.
Proaktivitet
Danske Regioner tager selvstændige initiativer og sætter dagsordenen på områder, der er strategiske for regionerne, og søger aktivt at få indflydelse på andre centrale aktørers udspil og beslutninger i god tid. Hver enkelt medarbejder har ret og pligt til at tage initiativ i overensstemmelse med foreningens overordnede strategi.
Timing
Danske Regioner reagerer hurtigt og fleksibelt afhængigt af opgavens karakter. Rette tid og rette sted er afgørende for gennemslagskraft og resultater.
Faglighed og Troværdighed
Danske regioner er faglig relevant dialogpartner for andre centrale aktører. Foreningen kan stå inde for indholdet og relevansen af udmeldinger.
Faglighed
Medarbejdere i Danske Regioner er fagligt opdaterede på indhold og udvikling af regionernes opgaver. Danske Regioner udvikler, fastholder og rekrutterer medarbejdere med de bedste kompetencer, som holder sig fagligt opdaterede.
Troværdighed
Danske Regioner bevæger sig i en verden af gentagne spil, og spiller derfor rent ud i samarbejde og forhandlinger med andre aktører. Vores analyser og udmeldinger er konsistente, så vi altid kan se modparten i øjnene. Medarbejdere i Danske Regioner kan altid stå inde for deres handlinger.
Senest opdateret
15-03-2010
Oprettet 15-03-2010