Regionernes opgaver
Regionerne varetager en række opgaver inden for sundhed, psykiatri, det sociale område og regional udvikling
Sundhed
Regionernes hovedopgave er at styre og administrere det danske sundhedsvæsen. Regionerne står dermed for både den somatiske og psykiatriske behandling.
Læs mere om regionernes opgaver på sundhedsområdet
Psykiatri
Regionerne har ansvaret for den behandlende psykiatri, der omfatter stationær og ambulant behandling på psykiatriske sygehuse, centre og afdelinger. Desuden omfatter den distriktpsykiatri, opsøgende psykoseteam og andre udgående team. Derudover skal regionerne yde konsulentbistand til regionale og kommunale institutioner.
Læs mere om regionernes opgaver på psykiatriområdet
Social
Regionerne har ansvar for at drive og udvikle en række institutioner for udsatte grupper og mennesker med særlige behov - blandt andet inden for det sociale område, socialpsykiatrien og specialundervisning.
Læs mere om regionernes opgaver på socialområdet
Regional udvikling
Regionerne har opgaver inden for områderne regional udvikling, erhverv, uddannelse og kultur, natur og miljø og kollektiv trafik. Regionerne har desuden ansvaret for at planlægge udviklingen i de enkelte regioner i samarbejde med kommunale og øvrige lokale aktører.
Læs mere om regionernes arbejde inden for regional udvikling
Arbejdsgiver
Regionerne er arbejdsgivere for personale ansat i sundhedssektoren og skal dermed forhandle løn og arbejdsvilkår med de ansatte.
Læs mere om regionernes opgaver på arbejdsgiverområdet
Økonomi
Hvert af regionernes opgaveområder har en egen økonomi med budget, der er vedtaget af de regionale politikere. De enkelte områder har desuden deres egne finansieringskilder. Sundhedsområdet og området for regional udvikling finansieres hovedsageligt via statslige tilskud og delvist af kommunerne, mens socialområdet udelukkende finansieres af kommunerne.
Læs mere om regionernes økonomi
Senest opdateret
09-04-2010
af
Signe Andersen
Oprettet 03-03-2010
af
Signe Andersen