Myter om regionerne

Pjecen "Myter om regionerne" afliver en række af de myter, regionerne bliver mødt med, og erstatter dem med klar, faktuel information. Udgivet i forbindelse med regionsrådsvalget i 2009

”Kræftbehandlingen halter bagud”. ”Hospitalernes udstyr er gammelt og nedslidt”. ”Regionerne bruger alt for mange ressourcer på administration”. Sådan lyder tre af de 18 myter om regionerne, der nu gøres op med i en ny informationspjece fra Danske Regioner. 

På trods af, at regionerne nu har eksisteret i tre år, og politikerne skal vælges til en ny valgperiode, så er regionerne nemlig stadig omgærdet af en hel del myter i befolkningen. Og de skal nu manes i jorden med kontante fakta:

- Kræftbehandlingen halter netop ikke bagud – tværtimod er der indført systematiske pakkeforløb for alle kræftformer, og andelen af patienter, der overlever f.eks. endetarmskræft er steget markant.

- Hospitalernes udstyr er ikke gammelt og nedslidt – i 2008 gennemførte regionerne f.eks. et samlet indkøb af 43 nye kræftscannere, der samlet set øger kapaciteten på området med 13 procent.

- Og regionerne bruger ikke alt for mange ressourcer på administration – faktisk kunne staten spare 1000 medarbejdere, hvis de var lige så effektive som i regionernes administrationer.

Læs mere:

 

Senest opdateret  01-11-2009 af Lars Herning
Oprettet 01-03-2010 af Lars Herning