Kvalificeret arbejdskraft - en forudsætning for regional vækst
Danmark er ramt af den verdensomspændende økonomiske krise med stigende arbejdsløshed. En åben økonomi som den danske påvirkes relativt kraftigt af internationale konjunkturer, men samtidig gør det en forskel, hvordan vi selv griber udviklingen an
Der er på samme tid behov for helt kortsigtede tiltag og tiltag, der kan sikre Danmarks vækst og velfærd også på længere sigt. Det handler om, at få skabt et så effektivt match mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft som muligt i en situation med stigende ledighed, hvor de nye job som kommer, ikke er de samme, som forsvinder.
Danske Regioner ønsker med dette oplæg, at bidrage til en politisk debat om et af de kommende års væsentligste udfordringer for regional vækst og udvikling: Behovet for kvalificeret arbejdskraft.
Oplægget indeholder regionale eksempler på, hvordan regionerne vil sikre kvalificeret arbejdskraft ved at flere får en ungdoms- og videregående uddannelse, at skabe målrettede uddannelser, der matcher det regionale erhvervsliv, at arbejde for bedre koordineret voksen- og efteruddannelse, at rekruttere arbejdskraft fra udlandet mv.
Oplægget indeholder endvidere anbefalinger til den videre indsats, hvor der bør skabes en bedre sammenhæng mellem uddannelse, erhverv og beskæftigelse
Hent publikationen:
Senest opdateret
01-06-2009
af
Signe Andersen
Oprettet 01-03-2010
af
Signe Andersen