Vækst i hele Danmark - yderområdernes udfordringer og muligheder
Regionerne giver 20 konkrete anbefalinger til, hvordan der kan skabes mere vækst i hele Danmark med udgangspunkt i de særlige regionale og lokale styrkepositioner
Den globale konkurrence udfordrer Danmarks konkurrenceevne. Hele Danmark risikerer at blive udkantsområde i forhold til resten af verden. Svaret på det er, at vi skal blive dygtigere, mere produktive og dermed sikre højere værditilvækst og velfærd i hele landet.
Vækstcentre skal trække udviklingen i hele landet, regionale styrkepositioner skal sikre job fremover i alle regioner, og lokale styrkepositioner skal sikre, at der også sker en udvikling i yderområderne. Yderområderne i Danmark rummer mange ressourcer inden for eksempelvis energi- og fødevareproduktion, turisme, natur og kultur.
I udspillet ”Vækst i hele Danmark” beskrives de fem regioners forskellige vækstudfordringer og styrkepositioner. Der gives også en lang række eksempler på initiativer - typisk igangsat af Regionsråd og de regionale vækstfora - som bidrager til udvikling i yderområderne.
Oplægget kommer med 20 konkrete anbefalinger til, hvordan der kan skabes mere vækst i hele Danmark med udgangspunkt i de særlige regionale og lokale styrkepositioner. De 20 anbefalinger handler om, hvordan Danmark kan udnytte potentialet i yderområderne for uddannelse, turisme, klima, fødevarer og infrastruktur.
Hent publikationen:
Senest opdateret
30-06-2010
af
Signe Andersen
Oprettet 30-06-2010
af
Signe Andersen