Introduktion til kliniske mikrosystemer, 2. udgave
Idéen bag Kliniske Mikrosystemer er, at det er de teams, der har daglig kontakt til patienterne, der har det bedste blik for og bedste idéer til, hvordan man kan forbedre behandlingen for patienterne
Et Klinisk Mikrosystem (KMS) er en gruppe af fagpersoner eller tværfaglige team, der i samspil med patienten har til opgave at opnå størst mulig kvalitet i pleje og behandling af patienten.
Det er i mødet mellem system og patient, at kvaliteten, resultaterne, sikkerheden, tilfredsheden og motivationen skabes.
Et Klinisk Mikrosystem har følgende karakteristika:
- Veldefineret mindre enhed af personale, der arbejder med pleje og behandling af patienter
- Medarbejderinvolvering (f.eks. tavlemøder, ideudvikling, samt analyser af systemer, processer og relationer med f.eks. 5P) i kvalitetsudvikling
- Mål og målinger, brug af PDSA-cirklen i udviklings- og forbedringsarbejdet i relation til værdikompasset
- Inddragelse af patienter og evt. pårørende (f.eks. ad hoc patient repræsentation i forbindelse med forbedringsarbejdet og/eller patientfeedback via interviews)
Erfaringer viser, at følgende forudsætninger bør være til stede for at sikre at arbejdet med KMS forankrer sig:
- Basalt kendskab til karakteristika for KMS
- Ledelsesmæssig opbakning
- Medarbejderinteresse for udvikling og forbedring af klinisk praksis
- Engageret og dedikeret kontaktperson
- Tilstrækkelige ressourcer, f.eks. i form af tid til at deltage i udviklingsarbejdet
"Introduktion til kliniske mikrosystemer, 2. udgave" er udarbejdet af Danske Regioner, Dansk Sundhedsinstitut og Center for Kvalitet.
Læs mere:
Senest opdateret
01-04-2010
af
Signe Andersen
Oprettet 19-04-2010
af
Signe Andersen