Finansiering af regional udvikling
Regionernes budget til støtte af regionale udviklingsaktiviteter suppleres med andre midler, for eksempel midler fra EU
Regionernes budget til regional udvikling omfatter områderne kollektiv trafik, miljø, erhvervsudvikling, uddannelse og kultur. Under de enkelte områder (i menuen til venstre) kan man se hvilke typer aktiviteter, regionerne finansierer.
Kollektiv trafik er det største udgiftsområde, da det står for ca. halvdelen af regionernes budget til regional udvikling. Erhvervsudvikling er det næststørste med ca. 1/5 af budgettet.
Finansieringen af budgettet for regional udvikling stammer fortrinsvis fra det statslige bloktilskud - og den resterende del stammer fra det kommunale udviklingsbidrag.
Inden for delområdet erhvervsudvikling suppleres disse midler af EU-midler finansieret af Socialfonden og Regionalfonden. Herudover findes en række andre puljer, som også støtter regional erhvervsudvikling, herunder aktiviteter, der går på tværs af regionale og nationale grænser. Blandt disse puljer skal især nævnes Landdistriktsprogrammet, Fiskeriudviklingsprogrammet og Interreg-programmerne.
Læs mere:
Senest opdateret
22-09-2010
af
Ann Vilhelmsen
Oprettet 11-03-2010
af
Ann Vilhelmsen