Flere Buspassagerer - Hvad skal der til?

I trafikforliget 2009 var der enighed om, at størstedelen af den fremtidige trafikvækst skal ske i den kollektive trafik. Det betyder, at bustrafikken skal øges med 50% frem mod 2030. Danske Regioner, KL og Trafikselskaberne i Danmark har fået udarbejdet rapporten ”Flere Buspassagerer – hvad skal der til?” for at få et bud på hvad der skal til, hvis man vil opnå det mål - herunder hvad parterne selv kan gøre for at medvirke til at målet kan opfyldes.

Rapporten beskriver de virkemidler, der kan tages i anvendelse til at sikre flere buspassagerer – øget information og markedsføring, bynær lokalisering, udvidet drift og differentierede takster. De økonomiske konsekvenser af udvidet brug af de enkelte virkemidler er også beskrevet.

Rapporten viser, at det er muligt ved anvendelse af alle kendte virkemidler at øge antallet af buspassagerer markant. Det forudsætter, at det grundlæggende produkt, busserne leverer, er konkurrencedygtigt og til stadighed følger med passagerernes krav.

Men skal der komme 50 procent flere buspassagerer frem mod 2030 vil det kræve yderligere midler til bustrafikken, især til at udvide driftsomfanget.

Det er Danske Regioners mål at bidrage til, at der kommer flere passagerer i den kollektive trafik. Det vil øge mobiliteten, samtidig med at trængsel på vejnettet mindskes og trafikkens miljø- og energipåvirkning reduceres.

Efter flere års tilbagegang for den kollektive bustrafik ser det nu ud til, at tiltagene til modernisering af de regionale ruter været med til at vende udviklingen og fået passagererne tilbage i busserne. I 2010 har der for første gang længe være fremgang at spore på de regionale ruter.

I forbindelse med hovedrapporten er udarbejdet 6 bilagsrapporter.  

Læs mere:

Senest opdateret  28-11-2011
Oprettet 13-05-2011

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kontakt

Johan Nielsen
Seniorkonsulent
T: 35 29 81 74
M: 29 17 02 65
jon@regioner.dk
Uffe Nielsen
Seniorkonsulent
T: 35 29 82 57
M: 30 11 81 17
uni@regioner.dk
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

RSS - emneord

Kollektiv trafik