Internationale aktiviteter

Beslutninger i EU har i stigende grad direkte betydning for de danske regioner. Danske Regioners internationale aktiviteter er primært rettet mod at fremme de danske regionale interesser i EU´s beslutningsprocedurer

Gennem den europæiske interessevaretagelse arbejdes der for at sikre, at EU-lovgivning i sin tilblivelse og vedtagelse i videst muligt omfang stemmer overens med de danske regionale kompetencer og interesser.

På det overordnede globale niveau arbejder Danske Regioner for at fremme det regionale demokrati og sikre fællesskab om vigtige regionale emner på tværs af landegrænser.

Danske Regioner er politisk repræsenteret i en række europæiske og internationale fora. Derudover samarbejder man på administrativt niveau med søsterorganisationer og internationale interesseorganisationer.

I Danske Regioner er det internationale arbejde forankret i kontoret for Regional Udvikling & EU. Kontoret samarbejder tæt med Danske Regioners repræsentation i Bruxelles samt husets andre kontorer.

Danske Regioner forholder sig særligt til områderne:

  • Økonomisk vækst og beskæftigelse
  • Politikformulering for udvikling af Østersøregionen
  • EU’s regionalpolitik
  • Grænseoverskridende samarbejde

Senest opdateret  16-04-2010 af Ann Vilhelmsen
Oprettet 11-03-2010 af Ann Vilhelmsen

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

RSS - emneord

Regional udvikling