Landdistriktsprogrammet 2007-2013

Landdistriktsprogrammet er et EU-finansieret redskab, der støtter udvikling af landdistrikterne

Målet med landdistriktsprogrammet er at skabe en stærk konkurrencekraft i fødevaresektoren, at understøtte indsatsen for miljø og natur og bevare og udvikle en stærk sammenhængskraft mellem landdistrikterne på den ene side og byerne på den anden side.

Grøn Vækst
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti lavet en aftale om Grøn Vækst, der har fokus på miljø- og naturbeskyttelse og et konkurrencedygtigt landbrugs- og fødevareerhverv. Grøn Vækst er knyttet til den regionale udvikling og landdistrikts- og fødevareindsatsen i regionerne. Aftalen finansieres primært gennem fuld hjemtagelse af EU's Landdistriktsprogram. 

Grøn Vækst aftalen medfører, at en andel af EU-rammen for Landdistriktsprogrammet reserveres til, at kommuner og regioner kan opnå medfinansiering til egne aktiviteter. Puljen giver mulighed for projekter inden for lokal fødevareproduktion, udvikling af landdistrikter og natur og miljø. Kommuner og regioner skal i fællesskab udarbejde programansøgninger inden 1. oktober 2011.

Det Levende Land – Landdistriktsudvalget 2007-2013
Fødevareministeriet har etableret Udvalget for et Levende Land – Landdistriktsudvalget, der har repræsentanter fra 25 parter, som alle spiller en rolle i landdistriktsudviklingen.   Landdistriktsudvalget skal være med til at sætte gang i nye initiativer, der kan opfylde programmets mål og være med til at vurdere effekterne af indsatsen og målopfyldelsen under programmet.

Regionerne er repræsenteret med to pladser i udvalget:
Anette Prilow, Konsulent, Danske Regioner (apr@regioner.dk)
Birgitte Echwald, Konsulent, Region Sjælland (be@regionsjaelland.dk)

 

Senest opdateret  09-04-2010 af Anette Prilow
Oprettet 10-03-2010 af Anette Prilow

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kontakt

Lotte Holten-Møller
Kontorchef
T: 35 29 83 11
M: 22 11 09 80
lhm@regioner.dk
Anette Prilow
Seniorkonsulent
T: 35 29 82 71
apr@regioner.dk