Bruger- og pårørendeundersøgelser på sociale tilbud

Regionerne gennemfører hvert andet år landsdækkende bruger-pårørendeundersøgelser af tilfredsheden med regionale sociale tilbud

Undersøgelserne omfatter: 

  • Unge- og forældreundersøgelser i de sikrede institutioner
  • Bruger og pårørendeundersøgelser i den regionale socialpsykiatri
  • Bruger-pårørendeundersøgelser på boformer for voksne handicappede
  • Forældreundersøgelser på boformer og institutioner for handicappede børn

Undersøgelserne giver viden om, hvordan brugerne og deres pårørende oplever og vurderer kvaliteten i deres tilbud. Denne viden bruger regionerne til at afdække eventuelle behov for at forbedre kvaliteten.

Da undersøgelserne gennemføres hvert andet år, giver de regionerne mulighed for at følge udviklingen af kvaliteten over tid. Endelig er undersøgelserne et redskab til at foretage sammenligninger af kvaliteten på tværs af tilbud.

En del af Dansk Kvalitetsmodel
Bruger-pårørendeundersøgelserne er integrerede i Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område. Det betyder, at spørgsmålene koordineres med temaerne i kvalitetsmodellen. Samtidig rettes spørgsmålene mod de områder, som er mest betydningsfulde for brugere og pårørendes oplevelser af kvaliteten.

Der spørges indenfor temaerne:

  • Den faglige indsats
  • Kommunikation
  • Information
  • Fysiske rammer
  • Indflydelse og inddragelse
  • Koordination og kontinuitet

Brugere og pårørende på de sociale tilbud besvarede spørgeskemaer i november/december 2009. Svarene fra disse behandles frem mod sommeren 2010, og der udarbejdes rapporter for hver af de fem undersøgelser. Undersøgelserne offentliggøres sommeren 2010.

Det er Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland, der planlægger, organiserer og afrapporterer undersøgelserne.

Læs mere:

 

Senest opdateret  20-04-2010 af Morten Fenger Wiese
Oprettet 07-04-2010 af Morten Fenger Wiese

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kontakt

Morten Fenger Wiese
Konsulent
T: 35 29 84 61
mfw@regioner.dk
 
 
 
 
 
 

RSS - emneord

Social
Kvalitet