Spørgsmål og svar om fremtidens sammenhængende akutsystem

Spørgsmål og svar om fremtidens sammenhængende akutsystem

Den allerstørste forskel består i, at vi med det nye forslag får et langt mere integreret akutsystem

I dag er de akutte tilbud opsplittet og fungerer i hvert sit ledelsessystem. Der er almen praksis, som man kan bruge ved mindre alvorlig akut sygdom og tilskadekomst i dagtiden. Så er der lægevagten uden for dagtid og i weekender, hvor man ringer på et særligt telefonnummer, og hvor man kan få besøg af en vagtlæge, eller møde op i lægevagtens konsultation. Endvidere er der skadestuerne – her kan man nogle steder i landet møde op uden visitation (henvisning /aftale). Andre steder skal man henvises. Endelig er der de akutte modtagelser – hvor de sygeste patienter/tilskadekomne modtages efter henvisning fra egen læge og/eller indbringes med ambulance. Parallelt med de regionale sundhedstilbud er der de kommunale tilbud. Og endelig er der 112, som i dag fungerer under Politiet.

Det nye system bliver i langt højere grad ét sammenhængende system. Bundet sammen af it-systemer, der sikrer god kvalitet og giver overblik over ressourcer, kapacitet og ventetider. Understøttet af faglige vejledninger og den nødvendige kompetenceudvikling. Og i princippet tænkt og organiseret som et samlet tilbud med en række forskellige ydelser, der kan benyttes alt efter borgerens behov.

2. Hvorfor vil regionerne lave akutstrukturen om?

Det nuværende system er ikke optimalt. Der er for mange siloer, som fungerer ud fra hver sin logik – med selvstændig ledelse, organisering, økonomi, it mv.

Med udviklingen af den nye sygehusstruktur – med færre sygehuse med akutmodtagelser – bliver det meget vigtigt, at sikre borgerne overalt i landet tryghed ved at stille tilgængelige tilbud af høj kvalitet til rådighed hele døgnet og året rundt.

Det mål kan ikke nås med den nuværende opsplittede struktur.

3. Hvordan skaber det nye akutsystem tryghed for borgerne?

Man vil i princippet aldrig være længere væk end et telefonopkald. Til 112, en akuttelefon eller egen læge – afhængig af grad af alvor. Her vil man møde en kvalificeret fagperson, der kan vurdere, rådgive, berolige og om nødvendigt henvise. Derudover vil det nye system give en mere entydigt indgang til akutsystemet, så borgerne fx ikke skal være i tvivl om, om vedkommende skal henvende sig til egen læge eller skadestuen – det skal personalet på akuttelefonen nok afklare for én.

Endelig vil oprettelsen af en akuttelefon forbedre adgangen til akutte tilbud i dagtiden. I dag oplever mange borgere problemer med at komme igennem på egen læges telefon, (også) når de har brug for akut hjælp. Derfor ender de med at henvende sig på skadestuen eller ringe til vagtlægen efter kl. 16. Med oprettelse af en akutlinje hos egen læge og en døgnåben akuttelefon vil borgerne altid kunne få rådgivning om akutte skader og sygdom og evt. blive visiteret til videre behandling.

4. Hvorfor skal vagtlægeordningen som selvstændig struktur nedlægges?

Lægevagtsordningen har i sin nuværende struktur ca. 20 år på bagen. Lægevagten fungerer som et parallelt system i forhold til resten af det akutte system. Det er reguleret via overenskomsten, og lægerne honoreres pr. ydelse. Indgangen er en telefonisk visitation, hvor primært praktiserende læger passer telefonen – rådgiver og visiterer til hhv. lægevagtskonsultationer og sygebesøg.

Vagtkonsultationerne er nogen gange placeres på sygehuset – andre gange fx i nærheden af fx et apotek eller et sundhedscenter. Der bruges stort set ikke klinikpersonale i konsultationerne, og der er kun meget begrænset adgang til diagnostisk udstyr.

Selv når konsultationen er placeret på sygehuset, er der ikke et formelt samarbejde mellem lægevagten og skadestuen. Samarbejdet er afgrænset både organisatorisk, ledelsesmæssigt og rent juridisk. Hvis personalet på skadestuen vurderer, at en patient ville være bedre tjent med at komme i lægevagtens konsultation, kan patienten ikke bare sendes over til lægevagten. Der skal først ringes til lægevagtens visitation.

Lægevagten har en struktur og nogle rammer, som ikke passer ind i det samlede puslespil.

En nedlæggelse af lægevagten som struktur er imidlertid ikke det samme som, at et fremtidigt akutsystem ikke skal bruge de praktiserende læger og deres kompetencer. Tværtom forventes de praktiserende læger at spille en stor og vigtig rolle i det fremtidige system. De praktiserende læger er stadig i dagtiden omdrejningspunktet for visitation og behandling af akut sygdom og skader af mindre alvorlig karakter.

5. Hvad med sygebesøgene?

Selvom det umiddelbart kan være rart at få en læge ud til bopælen, hvis man er syg – eller har et sygt barn – er det ikke nødvendigvis den bedste løsning ud fra et fagligt perspektiv.

Det er begrænset hvor meget udstyr, man kan tage med sig i lægetasken, og en undersøgelse ved natlampens skær er ikke altid det optimale. At det heller ikke er god udnyttelse af lægetid, at sidde i en bil er naturligvis også et aspekt, der må medtænkes.

Men der vil stadig være mulighed for at få sygebesøg til patienter, der ikke selv kan befordre sig – enten grundet deres tilstand eller grundet andre omstændigheder

Derudover kan der fremadrettet ses på evt. kørselsordninger, der kan lette patienternes transport til det akutte sygehus, akutklinikker mv.

6. Hvem svarer, når man ringer til akuttelefonen?

Akuttelefonen vil være bemandet med sundhedsfagligt personale. Nogen gange vil man få en sygeplejerske i røret, andre gange en praktiserende læge. Det er oplagt at overveje, om andre faglige kompetencer også kan trækkes ind i bemandingen af akuttelefonen, eksempelvis sundhedsplejersker eller andet kommunalt personale. Det vigtigste er, at akuttelefonen er bemandet med flere faggrupper, så man kan viderestilles til relevant fagperson, når der er behov for det.

7. Hvem møder man i den fælles akutmodtagelse?

Den første man møder i den fælles akutmodtagelse er en sygeplejerske eller anden sundhedsfaglig person, som foretager triage. Triage er en prioritering af akut tilskadekomne/syge patienter efter skaden/sygdommens alvorlighed og hastegrad. Triage skal finde sted hurtigt, og der skal opsættes mål for, hvor lang tid der højst bør gå, fra man ankommer til den fælles akutmodtagelser til man bliver triageret.

På baggrund af triage inddeles patienterne i diverse ”spor”, hvor de mest alvorligt tilskadekomne/syge patienter skal behandles først. Efter triage vil patienterne enten møde specialisterne eller praktiserende læger/almen medicinere i det videre forløb. Specialisterne tager sig af de alvorlige skader, mens praktiserende læger/almen medicinere tager sig af de mindre akutte skader. Der vil også være skader, hvor sygeplejersker behandler patienterne. Ved at knytte praktiserende læger/almen medicinere til de fælles akutmodtagelser kan man få behandlet de mindre akutte skader hurtigere end i det nuværende system, idet behandlingen ikke bliver udskudt, fordi man prioriterer de mest akutte patienter på bekostning af de mindre akutte patienter.

8. Hvem leder og fordeler arbejdet i det nye akutsystem?

Systemet skal fungere som en samlet organisation. Det betyder, at der skal være ét entydigt ledelsessystem og ikke flere parallelle ledelsessystemer. Konkret betyder det eksempelvis, at praktiserende læger skal indgå i det ledelsessystem, der er i de fælles akutmodtagelser, når de løser opgaver det pågældende sted. Lederen af den fælles akutmodtagelse er altså også leder for de praktiserende læger, når de arbejder på den fælles akutmodtagelse. Derudover er nære akuttilbud og akuttelefonen på det regionale niveau forankret i det samme ledelsessystem som de fælles akutmodtagelser.

9. Risikerer man ikke at skulle vente endnu længere i det nye system?

I det nye system mødes man altid af kompetent sundhedsfagligt personale, som straks kan tage stilling til, hvilket tilbud man har behov for. Det er simpelthen hovedprincippet.

Hensigten er faktisk, at ventetiderne bliver kortere i det nye akutsystem. Derudover skal vi have servicemål på relevante parametre for akutforløbet (bl.a. svartid på akuttelefonen og almen praksis’ akutlinje samt ventetid på triage i de fælles akutmodtagelser), og der skal monitoreres på disse servicemål. Triage, generelt bedre organisering, flere speciallæger i front samt integration af almen praksis i særligt spor i akutsystemet vil være med til at forkorte ventetiderne.

Akuttelefonen skal besvares inden for meget kort tid. Der skal opstilles servicemål herfor, som skal monitoreres.

Det er meningen, at alle patienter skal triageres, når de ankommer til den fælles akutmodtagelse. Dermed kan man få foretaget en hurtig vurdering af patientens tilstand, og hvor meget det haster med behandlingen. Derefter vil patienten blive sendt ind i det relevante ”behandlingsspor”, og på den måde kan man sikre, at patienterne får den rigtige behandling til rette tid.

Der er i dag patienter, der venter mange timer på en skadestue. Det skyldes typisk, at de sidder og venter på behandling af mindre skader/sygdomme, mens personalet må prioritere at behandle mere alvorlige skader og sygdomme først. I det nye system vil disse patienter kunne behandles hurtigere i et særligt spor med praktiserende læger, sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale. Hermed skal ventetiden blive kortere – også for de lettere skader og mindre alvorlige sygdomme.

Ventetiden på akut behandling i dagtiden må forventes at blive markant bedre. Med oprettelse af en telefonlinje forbeholdt akutte opkald i alle lægepraksis vil det blive markant lettere for akut syge patienter at komme igennem til deres egen læge, som så kan vurdere patientens videre behov for behandling eller evt. henvisning.

Hvis egen læge ikke svarer inden for et veldefineret tidsrum, så bliver patienten i det nye system automatisk viderestillet til akuttelefonen. Dermed har borgerne altid adgang til akut hjælp.

10. Hvordan hænger de nære akuttilbud i fremtidens akutsystem sammen med de fælles akutmodtagelser?

Det væsentlige er, at de nære akuttilbud organisatorisk og fagligt er koblet op på de fælles akutmodtagelser. De nære tilbud skal kunne trække på de fælles akutmodtagelsers faglige kompetencer, og de skal også ledelsesmæssigt hænge sammen med akutmodtagelserne. Det er oplagt at bruge telemedicin i de nære tilbud, hvilket kan højne kvaliteten i behandlingen – også for de patienter, der ikke behandles på selve akutmodtagelsen. Derudover kan rotationsordninger for personalet understøtte rekrutteringsmuligheder og kompetenceudvikling. De nære akuttilbud kan eksempelvis placeres i tilknytning til store lægehuse og eventuelt sundhedscentre.

11. Hvilken rolle har den praktiserende læge i det nye akutsystem?

Der er ingen tvivl om, at der er brug for specialisterne i almen medicin – de praktiserede læger – i det nye akutsystem.

De praktiserende læger har via deres uddannelse i almen medicin og deres dagligdag i praksis kendskab en meget bred faglighed samt et bredt organisatorisk kendskab til sundhedsvæsnets muligheder. Derfor er deres kompetencer nogle af de allerbedste, når det gælder om at vurdere, behandle og viderevisitere (akut) syge patienter, og det er også de kompetencer, som vi fremover skal være endnu bedre til at drage nytte af i akutsystemet.

Netop pga. de praktiserende lægers brede kompetencer ønsker vi at knytte dem endnu tættere til vores akutssystem. Vi vil udstyre dem med nogle rammer, der i gør det muligt at drage maksimalt nytte af deres kompetencer.

Der er i dag allerede ansat speciallæger i almen medicin i sygehusvæsenet. Men det er vigtigt, at de almen medicinere, der har deres daglige gang i almen praksis i høj grad inddrages i det nye system.

Endelig understreger vores plan for akutsystemet, at almen praksis skal være frontlinje og gatekeeper i dagtiden – også på det akutte område. Dette forudsætter blot en markant forbedret tilgængelighed til almen praksis i dagtiden.

12. Hvilken rolle har sygeplejerskerne i det nye akutsystem?

Sygeplejerskerne spiller sammen med lægerne en væsentlig rolle i det nye system. I det nye system skal sygeplejerskerne i højere grad deltage i vigtige funktioner i forhold til både visitation og behandling. Vi lægger op til, at sygeplejersker kan indgå i visiterende funktioner på akuttelefonen, ligesom de skal være med til at behandle akut syge og tilskadekomne. Fx kan sygeplejersker sagtens behandle en del af de mindre alvorligt syge og tilskadekomne, som i dag behandles af læger i lægevagten.

Lægevagten er i dag alt for dårlig til at trække på praksispersonale – men ligesom i dagtiden er der store fordele i at benytte praksispersonale i vagttiden i samarbejde med de praktiserende læger og evt. andet sundhedsfagligt personale.

Derudover spiller bl.a. sygeplejerskerne en vigtig rolle i forhold til at triagere patienterne. For at få vurderet og prioriteret patienterne samt for at undgå unødig ventetid lægger vi op til, at patienterne skal triageres ved ankomsten til akutmodtagelserne.

13. Hvordan forestiller I jer, at de praktiserende læger skal ansættes i de fælles akutmodtagelser?

De praktiserende læger er selvstændigt erhvervsdrivende. Der skal i en aftale med de praktiserende læger findes en model, hvor de kan fungere som ansatte i akutsystemet.

Det er imidlertid væsentligt, at lægerne i vagttiden ansættes i sygehusvæsnet, og at de praktiserende læger skal indgå i det ledelsesmæssige system på akuttelefonen og på de fælles akutmodtagelser. (Se i øvrigt spørgsmål 11)

14. Kan regionernes forslag realiseres med de nuværende overenskomster?

Ikke umiddelbart. I dag har lægerne en ret og pligt til at deltage i vagtordningen. Reelt er det dog langt fra alle læger, der deltager i lægevagten.

Tanken er, at de praktiserende skal indgå som (deltids-)ansætte – fx som timelønnede – i sygehusvæsnet.

De praktiserende læger skal indgå i akutmodtagelsernes ledelsesmæssige system. Der kan ikke opnås tilstrækkelig integration af de praktiserende læger ved at lade dem være ydelseshonorerede i vagttiden inden for deres egen overenskomstmæssige logik.

15. Er de forskellige personalegrupper klædt på til at varetage de nye opgaver?

Personalet har i dag en lang række kompetencer, som der er brug for såvel i det nuværende som det fremtidige akutsystem. Men der er også brug for fælles faglige retningslinjer samt efteruddannelse og kompetenceudvikling af både læger, sygeplejersker og andre personalegrupper. Eksempelvis skal der ske en opkvalificering af de sygeplejersker, som får til opgave at besvare opkald på akuttelefonen.

16. Hvad koster det at implementere det nye akutsystem?

Det er ikke forventningen, at ”driftsøkonomien” nødvendigvis vil blive væsentligt større end i det nuværende system. Men der vil naturligvis være en række udgifter forbundet med at opbygge og implementere det nye system – herunder etablering af de fornødne bygningsmæssige rammer, it, telefonsystemer, efteruddannelse mv.

17. Hvordan skal samspillet med kommunerne være?

Kommunerne spiller en meget vigtig rolle i både det nuværende og det fremtidige akutsystem. For at det nye system kan være ét sammenhængende system, er det vigtigt, at de nødvendige kommunale tilbud findes, at de i princippet er tilgængelige døgnet rundt, at man kan henvise hertil fra akuttelefonen, samt at de it-mæssigt hænger sammen med resten af systemet. Der ligger en stor opgave i at få de kommunale og regionale akuttilbud til at hænge sammen.

18. Er der en tilstrækkelig it-infrastruktur til at realisere regionernes planer?

Det er der ikke i dag. Der er forskellige it-systemer, der i nogen grad kan spille sammen/kommunikere via fælles standarder, men som ikke binder det samlede system sammen, skaber overblik og sikrer kvalitet. Her er der helt klart en stor udviklingsopgave. Opgaven bliver ikke mindre, hvis de regionale it-systemer skal spille sammen med de kommunale, som det er tiltænkt i det fremtidige akutsystem.

19. Hvad er næste skridt i arbejdet med det sammenhængende akutsystem?

Regionernes udspil lader sig ikke implementere inden for en kort tidshorisont, og implementeringen kommer til at ske gradvist. En række elementer kan besluttes og implementeres af regionerne, mens andre kræver, at flere parter tages i ed og deltager i implementeringen. Eksempelvis skal der indgås aftale med PLO om den vagtforpligtelse, som regionerne ønsker de praktiserende læger skal have på de fælles akutmodtagelser og akuttelefonen. Overordnet skal følgende elementer på plads: overenskomstmæssige forhold, lokalemæssige forhold, etablering af akuttelefonen samt etablering af de nære sundhedstilbud.

Det vurderes, at fremtidens sammenhængende akutsystem kan være fuldt ud implementeret inden for 3-5 år, hvis de rette vilkår er til stede.

Senest opdateret  19-04-2010
Oprettet 18-03-2010