Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis
Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Foreningen af Speciallæger har etableret Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis, som har til formål at fremme den faglige udvikling inden for speciallægepraksis
Fonden fremmer den faglige udvikling inden for speciallægepraksis ved at yde tilskud til:
- Speciallægers efteruddannelse
- Kvalitetsprojekter
- Forskningsprojekter
- Andre projekter inden for fondens formål
Fondens bestyrelse består af seks medlemmer - tre udpeget af Regionernes Lønnings- og Takstnævn og tre udpeget af Foreningen af Speciallæger. Såvel Regionernes Lønnings- og Takstnævn som Foreningen af Speciallæger har udpeget en ansvarlig sekretær for fondsbestyrelsen. Fondens daglige sekretariat varetages i fællesskab af Regionernes Lønnings- og Takstnævns sekretariat og Foreningen af Speciallæger.
Ansøgning om midler fra fonden
Tilskud til speciallægers efteruddannelse
Praktiserende speciallæger, der har overenskomst på praksisområdet, har ret til tilskud til deltagelse i efteruddannelse i syv dage årligt. Retten til tilskud opnås gennem deltagelse i efteruddannelse, som på forhånd er optaget på en liste over efteruddannelsesaktiviteter, der er godkendt af fondens bestyrelse efter indstilling fra Foreningen af Speciallæger.
Vejledning om ansøgning og ansøgningsskema om tilskud til efteruddannelse findes på Lægeforeningens hjemmeside:
Støtte til forsknings- og kvalitetsudviklingsprojekter
Fonden yder efter ansøgning tilskud til forsknings- og kvalitetsudviklingsprojekter, der er forankret i den faglige praksis i speciallægepraksis.
Fondsmidlerne bevilliges primært til praktiserende speciallæger, men andre faggrupper kan komme i betragtning, hvis genstandsfeltet er relateret til speciallægepraksis og dermed falder inden for fondens formål.
Ansøgning kan fremsendes to gange om året - frister i 2011 er mandag den 2. maj 2011 klokken 12.00 og tirsdag den 1. november 2011 klokken 12.00.
Op til ansøgningsfristerne annonceres i Ugeskrift for Læger og på FAS' og Danske Regioners hjemmesider.
Fondens bestyrelse tager stilling til tildeling af midler efter indstilling fra et fagligt udvalg bestående af fire personer udpeget af bestyrelsen. Der skal anvendes ansøgningsskema ved ansøgning om støtte til projekter. Nedenfor findes ansøgningsskema mv. til brug for ansøgning om midler til forsknings- og kvalitetsudviklingsprojekter.
Ansøgninger om projektstøtte sendes i 14 eksemplarer til:
Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis
c/o Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Dampfærgevej 22, Postboks 2593, 2100 København Ø
Senest opdateret
01-04-2010
af
Kristian Koch Enstrøm
Oprettet 08-04-2010
af
Kristian Koch Enstrøm