Tandlægefonden
Her finder du en beskrivelse af fondens formål, samt ansøgningsskema og regnskabsinstruks til ansøgning om midler fra fonden
Tandlægefonden - også kaldet Midler til fælles foranstaltninger på tandlægeområdet - er etableret af Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Tandlægeforening med det formål at yde støtte til efteruddannelse samt tandsundhedsfremmende forskning og andre aktiviteter.
Tandlægefonden kan efter ansøgning yde tilskud til efteruddannelse og forskningsprojekter, som falder inden for fondens formål.
Hvilke aktiviteter kan der ydes tilskud til?
Midler til fælles foranstaltninger på tandlægeområdet kan efter ansøgning yde tilskud til efteruddannelse og forskningsprojekter, som falder inden for fondens formål.
Hvordan søges der om midler fra fonden?
Der skal anvendes ansøgningsskema ved ansøgninger om støtte til forskningsprojekter. Skemaet kan findes nedenfor på denne side. Ansøgning i to eksemplarer fremsendes til fondens sekretariat. Ansøgningen skal indeholde en udførlig beskrivelse af projektet, herunder angivelse af titel, formål samt specifikation af det ansøgte beløbs størrelse.
I forbindelse med ansøgningen skal det angives, hvor forskningsresultaterne forventes offentliggjort. Desuden forventer fondens bestyrelse en afrapportering af forskningsresultaterne.
Frist for ansøgning om støtte til efteruddannelsesformål
1. marts og 1. september.
Frist for ansøgning om støtte til forskningsprojekter
15. september.
Efter ansøgningsfristen vil et faglig udvalg vurdere de indkomne ansøgninger. Herefter vil fondens bestyrelse på baggrund af indstillinger fra udvalget tage stilling til tildelingen af midler blandt ansøgerne.
Materialer:
Ansøgninger om projektstøtte sendes til:
Midler til fælles foranstaltninger på tandlægeområdet,
c/o Regionernes Lønnings- og Takstnævn,
Dampfærgevej 22,
Postboks 2593
2100 København Ø
Senest opdateret
19-04-2010
Oprettet 08-04-2010